Stivkrampevaccination efter skade: Bedste injektionssted & overvejelser

Når en stivkrampebooster er nødvendig efter en skade (f.eks. besmudset sår, punctur, forbrænding, eller ukendt vaccinationsstatus), er det foretrukne injektionssted deltamusklen på overarmen – ikke den skadede lem.

Hvorfor deltamuskelen?

• Reducerede lokale reaktioner: Injektion i en allerede skadet, inflammeret eller kompromitteret lem kan forværre smerte, svulst og vævsirritation.
• Optimal immunrespons: Deltamuskelen har god vaskularisering og lymfatisk drainering, fremmer effektiv antigenpræsentation.
• Standardpraksis: ACIP/CDC og WHO retningslinjer anbefaler deltamuskelen for voksne og børn >1 år for inaktiverede vacciner (Tdap, Td). Anterolateral lår bruges til spædbarn.

Hvornår er en stivkrampebooster nødvendig?

Vaccinationshistorik	Rent, mindre sår	Alle andre sår*
<3 doser eller ukendt	Ja (Tdap/Td) + TIG	Ja (Tdap/Td) + TIG
≥3 doser, sidste dose <5 år siden	Nej	Nej
≥3 doser, sidste dose 5–10 år siden	Nej	Ja (Tdap foretrukket)
≥3 doser, sidste dose >10 år siden	Ja (Tdap/Td)	Ja (Tdap/Td)

*Besmudset, punctur, knusning, forbrænding, frostbite, avulsion, eller sår der kræver kirurgisk debridement. TIG = Stivkrampe Immun Globulin (for passiv immunitet).

Nøglepunkter

• Tdap (stivkrampe, difteri, acellulært pertussis) foretrækkes til første voksne booster og under hver graviditet.
• Td (stivkrampe, difteri) til efterfølgende boostere.
• Administrer i deltamuskelen (eller lår for spædbarn), ikke den skadede lem.
• Dokumentér dosis, dato, lotnummer og sted i journal og immunisationsregister.

Korrekt sårpleje (rengøring, debridement, antibiotika hvis indikeret) plus tidsnok stivkrampeprofylaxe giver optimal beskyttelse med minimale bivirkninger.