ACL-skade mekanisme: Pivot-shift, afbreming og risikofaktorer

Det forre korsbånd (ACL) modstår anterior tibial translation og rotationsbelastning. Skade opstår typisk via ikke-kontakt mekanismer under idrætsmæssige manøvrer.

Primær mekanisme

• Valgus-kollaps + intern rotation: Fod plantet, knæ nær udstrækning (10–30° flektion), dynamisk valgus (knæ kaver indad) + femoral intern rotation på fast tibia.
• Afbreming / Landning: Pludselig stop fra sprint, hop-landing med stift knæ, kvadriceps-domineret landing (↑ anterior skær).
• Direkte kontakt: Medialt knæ-slag (valgus-kraft) – ~30% af tilfælde.

Højrisiko-sportsgrene

• Kvindeligt fodbold, basketball, håndbold, volleyball (2–8× mandlig rate).
• Alpint ski (phantom foot mekanisme).
• Fodbold, rugby (kontakt + cutting).

Modificerbare risikofaktorer

• Neuromuskulære deficitter: ↓ hofte/knæ-kontrol, ↑ dynamisk valgus, ↑ rump-displacement.
• Ben-asymmetri (kvadriceps/hamstring-forhold, side-til-side).
• Træthed → biomekanisk forringelse.
• Tøj-underlag-interaktion (høj friktion + stag).

Forebyggelsesprogrammer (Dokumenteret effekt)

• FIFA 11+, PEP, Sportsmetrics – 20–30 min, 2–3×/uge præ-sæson + i-sæson.
• Komponenter: Plyometri, styrke (ekcentrisk hamstring, hofte-abduktorer), agilitet, landningsteknik, core.
• Reducerer ACL-skade 50–70% i overholdende hold.

Diagnostik og håndtering

• Klinisk: Lachman (mest sensitiv), pivot shift, anterior drawer.
• MRI: Bekræfter revne, vurderer meniskus, knoglehude, MCL.
• Behandling: ACLR (autograft: BTB, hamstring, kvad; allograft) + 9–12 mdr. rehab for retur til sport.

Ikke-kontakt valgus-kollaps ved lav flektion er mærkemekanismen; neuromuskulær træning er mest effektiv forebyggelse.