Forstå biokemiske våben: Typer, stoffer og konsekvenser

"Biokemiske våben" er en sammentrækning af kemiske og biologiske våben. Kemisk krigførelse bruger kemiske stoffers giftige egenskaber; biologisk krigførelse bruger sygdomsfremkaldende biologiske agenter til at dræbe eller gøre mennesker, dyr eller planter handlingsuførre. Der findes flere typer biokemiske krigsføring-agenter.

Nervegifter

Kemiske agenter, der initialt stimulerer, derefter paralyserer nervetransmissioner, med toksiske effekter som krampetanke. Flygtige væsker (fordamper hurtigst). Mest flygtig: Sarin (fordamper som vand). Andre: soman, tabun, VX, cyclohexylsarin.

Lost (sennep-gas)

Svovl-lost brugt siden 1. verdenskrig. Kvælstof-lost er derivat og en af de første lost-agenter. Forårsager bobbler på eksponeret hud – penetrerer celler, forårsager giftig reaktion, celdød. Olielignende væsker med lugt af sennep, peberrod eller løg.

Milzbrand (Anthrax)

Biologisk agent fra bakterien Bacillus anthracis. Infektion hovedsageligt gennem hud, sjældent via indånding/svelging af sporer. Sældent hos mennesker – biologisk krigføring er hovedårsag. Ved indtrådelse gennem snit/sår: aktiveres i værten, producerer giftige toxiner → blødning, svulst, vævsdød.

Toxiner

Stafylokok-enterotoxin B (SEB) – kendt fra fødevareforgiftning. Ved indånding som biologisk våben: lille dose → alvorlig handlingsuførhed inden for 24 timer.

Viruser

Variola (kopper-virus) – mest dødelige poksvirus. Stor biologisk våben: smittsom luftburnet, høj dødelighed. Efter infektion: ganger i luftveje → blodstrøm → lymfeknuder → små blodkar ved hudoverfladen → inflammation → kopper-udslæt.