Anæmi ved avanceret nyresygdom: Årsager, symptomer og håndtering

Anæmi er en hyppig komplikation ved kronisk nyresygdom (CKD), der påvirker over 90 % af patienter med terminal nyresvigt. Det skyldes flere sammenhængende faktorer:

Primære årsager

1. Reduceret erythropoietin (EPO) produktion: Skadede nyrer producerer utilstrækkelig EPO, hormonet der stimulerer røde blodlegemer (RBC) produktion i knoglemarv.
2. Pävirket jern-udnyttelse: Inflammation øger hepcidin, som blokerer jern-absorption og frigivelse fra depoter. CKD reducerer også aktivt D-vitamin, yderligere hæmmer jern-metabolisme.
3. Blodtab: Hyppige blodprøver, hemodialyse og gastrointestinal blødning (fra uræmi eller antikoagulation) udtømmer jern.
4. Uremiske toksiner & inflammation: Undertrykker knoglemarv-svar og forkorter RBC-levetid.
5. Folat & B12 mangel: Dialyse fjerner vandopløselige vitaminer; kost-begrænsninger kan begrænse indtag.

Symptomer

• Træthed, svaghed, reduceret motionstolerance
• Åndedrætsbesvær, svimmelhed
• Bleg hud, koldeintolerans
• Kognitiv forringelse, urolige ben
• Forværret hjerteinsufficiens, øget kardiovaskulær risiko

Håndtering

• Erythropoese-stimulerende agenser (ESA'er): Epoetin alfa, darbepoetin – mål Hb 10-11 g/dL.
• Jern-tilskud: IV-jern foretrækkes ved dialyse; oral jern ved ikke-dialyse CKD.
• Vitamin-genopfyldning: Folat, B12 efter behov.
• Blodtransfusion: Reserveret til alvorlig symptomatisk anæmi eller akut blødning.

Regelmæssig hemoglobin-overvågning og individualiseret behandling bremser CKD-progression og forbedrer livskvalitet.