Nyerparenkymalsygdom: Behandlingsmuligheder og håndteringsstrategier

Nyerparenkymalsygdom henviser til skade på nyrernes funktionelle væv (nephroner, interstitium, vaskulatur). Behandlingen målretter den underliggende årsag og forsinkelse af fremskriden.

Almindelige etiologier og rettede terapier

• Hypertensiv nefrosklerose: Streng blodtryksbehandling (ACE-hæmmer/ARB som førstevalg).
• Diabetisk nefropati: Glykemisk kontrol, ACE-hæmmer/ARB, SGLT2-hæmmere.
• Glomerulonephritis: Immunundertrykkelse efter histologi (fx. steroider, cyclofosfamid).
• Obstruktiv uropati: Afhjælpning af obstruction (stent, nefrostomi).
• Kronisk infektion/refluks: Antibiotika, kirurgisk korrektion.

Generelle supportive foranstaltninger

• Blodtryk: Mål <130/80 mmHg (KDIGO). ACE-hæmmer/ARB reducerer proteinuri.
• Glykemisk kontrol: HbA1c ~7% individualiseret.
• Lipidbehandling: Statin til kardiovaskulær risikoreduktion.
• Kost: Lavt natrium (<2g/dag), moderat protein (0,8g/kg), højt frugt/grøntsagsindhold; begræns kalium/fosfor ved avanceret CKD.
• Livsstil: Vægttab, motion, rygeophør, undgå NSAID.
• Anæmi/CKD-MBD: ESA, jern, fosfatbindere, vitamin D analoger efter retningslinjer.

Avanceret sygdom

Ved eGFR <15–20 mL/min: forbered nyreerstatningsterapi (dialyse, transplantation) eller konservativ behandling.

Tverrfaglig samarbejde (nyresygeplejerske, kostvejleder, farmaceut) optimerer resultater.