Ekstrarenale Cyster: Typer, Lokationer og Klinisk Betydning

Ekstrarenale cyster er væskfyldte poser beliggende uden for den renale parenchym men i perirenal/retroperitonealt rum. De er adskilt fra simple renale cyster (inden i nyren).

Klassifikation efter Anatomisk Relation

Type	Lokation	Vigtige Egenskaber
Perirenal (Perinephrisk) Cyste	I perirenalt fedt, uden for renalkapsel, ikke kommunikerer med samlingsystem.	Normalt asymptomatisk; store komprimerer nyre/ureter → hydronephrose, hypertension. Lymfatisk oprindelse?
Pararenal Cyste	Uden for Gerotas fascia, i pararenalt rum (anterior/posterior).	Sjælden. Kan være stor. Kan mimikke binyre/pancreas masse.
Peripelvisk (Parapelvisk) Cyste	Tæt på nyrebeck/kalykker, inden i nyresinus fedt.	Ofte multiple. Lymfatisk oprindelse. Kan komprimere beck → obstruktion, sten, infektion. Skelne fra hydronephrose (ingen kalykdilatation).
Ekstrarenal Beck (Normal Variant)	Nyrebeck stort set uden for nyresinus.	Ikke en cyste. Kan mimikke hydronephrose på billeddiagnostik. Ingen obstruktion.
Uretral Divertikel	Uretral væg (nestest kvinder).	Post-miktions drybning, dysuri, recidiverende UTI, dyspareuni, masse. MRI/US diagnose.

Diagnose

• Ultralyd: Første screening; skelner cystisk vs. solid.
• CT/MRI: Definitiv anatomi, relation til samlingsystem, forstærkning (Bosniak klassifikation hvis ustabil).

Håndtering

• Asymptomatisk, simpel, lille: Overvågningsbilleddiagnostik.
• Symptomatisk (smerter, obstruktion, infektion, hypertension) eller kompleks: Perkutan drenage/skleroterapi, laparoskopisk unroofing/dekortikation, sjældent nefrektomi.
• Uretral divertikel: Kirurgisk ekshision (marsupialisering).

De fleste er tilfældige, gutart fund. Klinisk korrelation bestemmer handling.