|  | Sundhed og Sygdom >  | Sygdomme og behandlinger | Nyresygdom

Dialyse-associeret hypotoni: Mekanismer, genkendelse og forebyggelse

Intradialytisk hypotoni (IDH) – et systolisk BT fald >20 mmHg eller MAP fald >10 mmHg med symptomer – påvirker 15–30% af hemodialyse sessioner, hvilket gør det til den mest almindelige akutte komplikation.

Patofysiologi

  • Ultrafiltrationsrate > plasma genopfyldningsrate: Intravaskulært volumemangel uden tilstrækkelig interstitiel væske mobilisering.
  • Autonom neuropati: Forringet vaskokonstriktion og venokonstriktion (almindeligt ved diabetes, ældre).
  • Dialysat faktorer: Høj temperatur (>37°C), lavt natrium, acetat buffer (historisk).
  • Medicin timing: Antihypertensiva taget pre-dialyse blunter kompensatoriske reaktioner.
  • Hjertesvigt: Reduceret systolisk/diastolisk reserve begrænser kompensatorisk outputstigning.

Klinisk præsentation

  • Svimmelhed, kvalme, gæsning, urolighed
  • Muskelkramper (vad, abdominal)
  • Alvorlige: synkope, krampfanfald, angina, ischæmisk apopleksi

Forebyggelses- & håndteringsbundle

  1. Individualiser UF rate & målvægt: ≤10–13 mL/kg/t; vurder tørvægt klinisk + bioimpedans.
  2. Køligt dialysat (35–35,5°C): Fremmer vaskokonstriktion, reducerer IDH med 30–50%.
  3. Natrium modellering/profilering: Højere tidligt dialysat Na+ → plasma genopfyldning.
  4. Midodrin 5–10 mg pre-HD (alfa-agonist) eller andre vaskokonstruktorer hvis recidiverende.
  5. Pause antihypertensiva på dialysedage (individualiser).
  6. Frekvent BT overvågning: Hver 15–30 min; automatiserede alarmer.
  7. Supin/trendelenburg positionering ved symptomdebut.

Proaktiv, protokolleret IDH forebyggelse bevarer vaskulært adgang, hjertes funktion og livskvalitet.

Nyresygdom