Faldfod (Drop Foot): Årsager, symptomer og behandling

Faldfod (også kaldet drop foot) opfattes ofte som en neurologisk funktionsnedsættelse. Selvom tilstanden skyldes neurologiske problemer, er det ikke en selvstændig sygdom, men en tilstand forårsaget af en underliggende sundhedsmæssig problemer. Faldfod kan helbredes eller mindskes afhængigt af årsagen og behandlingsmuligheder. Kender man symptomerne og forudsættende tilstande, kan man finde den rette diagnostik og behandling.

Identifikation

Faldfod beskriver vanskeligheder med at løfte forfoden. Det er en neuromuskulær funktionsnedsættelse, der påvirker evnen til at bøje foden i anklen. Yderligere tegn: utilfredsstillende bevægelse af tæer eller fod sidevåjs i anklen, overdrejet højt skridt/gang, trækning af forfoden.

Symptomer

Faldfod skyldes en underliggende tilstand og kan være midlertidig eller permanent. Ofte forårsaget af nerveskade under knæet. Hovedsymptomet er begrænset evne til at løfte forfoden, hvilket får foden til at trække eller "klapse" mod jorden ved hvert skridt. At løfte lårene højt ved gang (som trapgående) er et andet tegn.

Årsager

Svaghed eller paralyse i muskler under knæet (de, der løfter foden). Årsager inddeles i tre kategorier:

• Anatomiske: Skader på muskler/nervere, der kontrollerer ankel/tæer
• Muskulære: Muskeldystrofi, kompartmentsyndrom med nervekompression
• Neurologiske: Multippel sklerose, apopleksi, medicinreaktioner (kemoterapi, MS-medicin)

Diagnostik

Diagnosen stilles ved klinisk undersøgelse baseret på symptomer og anamnese. Ofte suppleres med MRI (krydsnitbillede af fod) eller EMG (måler elektrisk aktivitet i muskler/nervere).

Behandling

Afhænger af årsagen og strækker fra ortoser (støtter/skenør) og fysioterapi til kirurgi. Ved nerveskade fra trauma/apopleksi kan nervestimulation med batteridrevet apparat hjælpe. Nogle tilfælde kræver kirurgisk reparation (diskfjernelse, rygradsjustering).