"Stivnakket": Bibelsk oprindelse og moderne betydning

Bibelsk oprindelse

Udtrykket "stivnakket" (hebraisk: qesheh oref, bokstaveligt "hård i nakken") optræder over en dusin gange i Det Gamle Testamente, næsten udelukkende til at beskrive israelitters opretholdt modstand mod Guds bud.

Vigtige passager

• 2. Mosebog 32:9 – Efter guldkalven: "Jeg har set dette folk, og se, de er et stivnakket folk."
• 2. Mosebog 33:3, 5; 34:9 – Gud truer med at ødelægge dem for deres stivnakkethed.
• 5. Mosebog 9:6, 13; 10:16; 31:27 – Moses gentager: "Du er et stivnakket folk."
• 2. Krønikebog 30:8; 36:13 – Senere konger og folk beskrives også sådan.
• Aposternes Gerninger 7:51 – Stephens prædiken: "I stivnakkede folk, uomskåret i hjerte og ører, I modstår altid Helligånden."

Billede-betydning

Et trækdyr, der nægter at dreje sin nakke for jeget, kan ikke styres. Metaforisk betyder "stivnakket":

• Upålidelighed, hårdhovedethed
• Vægring af at underkaste sig autoritet eller korrektion
• Stolthed, egenvilje, spirituel modstand

Moderne brug

I dag bruges begrebet sekulært til at beskrive enhver – individer, grupper, institutioner – der er ubuøjelige, ueftergivelige eller hårdhovedet modstandere af forandring, fornuft eller autoritet.

Note vedr. Markus 9:18

Henvisningen i nogle kilder til Markus 9:18 ("stivnakket" beskriver en dreng med epilepsi) ser ud til at være en fejltilskrivelse. Verset beskriver en "ånd, der gør ham stum" og krampfanfald; "stivnakket" findes ikke i den græske tekst. Begrebets bibelske brug er overvældende metaforisk for hårdhovedethed.