Kighoste (Pertussis): Symptomer, transmission, behandling & forebyggelse

Hvad er Pertussis?

Pertussis (kighoste) er en smitsom respiratorisk infektion forårsaget af den gram-negative bakterie Bordetella pertussis. Trods bred vaccination forekommer cykliske udbrud på grund af aftagende immunitet, ufuldstændig vaccinationsdækning og patogen-tilpasning. Tidlig genkendelse og behandling er kritisk for at reducere transmission og beskytte sårbare spædbarn.

Transmission & inkubation

• Måde: Respiratoriske dråber/aerosol fra hoste/nysen; tæt kontakt (husholdning, klasserum).
• Inkubationsperiode: 7–10 dage (variation 5–21 dage).
• Smittesomheds-periode: Mest smitsom i katarrhal-fasen (første 1–2 uger); smittesomhed aftager efter 3 ugers hoste eller 5 dages passende antibiotika.

Kliniske stadier & symptomer

1. Katarrhal-fase (1–2 uger): Indsligende debut – rynkebetændelse, lav feber, mildt nogle gange hoste. Ofte forvekslet med viral URI. Mest smitsomme fase.
2. Paroxysmal-fase (2–8 uger):
   • Anfald af raske, gentagne hoste der ender i inspiratorisk "kik" (små børn) eller gasp/opkastning (spædbarn/voksne).
   • Post-tussiv emesis, cyanose, udmattelse.
   • Nattetid forværring; udløsere inkluderer fodring, gråd, kold luft.
   • Spædbarn <6 mdr kan præsentere med apnoe, kvalme, eller bradykardi uden klassisk kik.
3. Konvalescens-fase (uger til måneder): Graduel reduktion i anfalls-frekvens/sværhedsgrad. Hoste kan gentage sig med efterfølgende virale infektioner ("pertussis hoste recidiv").

Diagnostik

• PCR (nasofaryngealt swab): Gylden standard; optimal indenfor 3 uger efter hoste-debut. Høj sensitivitet/specifikitet.
• Odling: Specifik men langsom (7–10 dage); mindre sensitiv efter antibiotika.
• Serologi: Brugbart senere i sygdom (≥2 uger); IgG anti-pertussis-toxin. Ikke til akut diagnostik.

Behandling

• Makrolider: Azithromycin (10 mg/kg dag 1, så 5 mg/kg dage 2–5; max 500/250 mg) foretrukket p.g.a. overholdelse. Alternativer: clarithromycin, erythromycin (undgå hos spædbarn <1 mdr p.g.a. pyloristenose-risiko).
• Trimethoprim-sulfamethoxazol: Alternativ ved makrolid-allergi/intolerance.
• Tidspunkt: Antibiotika reducerer transmission hvis startet ≤3 uger efter hoste-debut; kan måske ikke ændre klinisk forløb hvis startet sent.
• Understøttende: Hydrering, små hyppige måltider, fugtiget luft, undgåelse af udløsere. Indlæggelse ved apnoe, cyanose, dehydrering, eller lungebetændelse.

Post-eksponerings-profylakse (PEP)

Samme antibiotika-regimer for alle husholdnings-/tætte kontakter uafhængigt af vaccinationsstatus, ideelt indenfor 21 dage efter eksponering. Prioritet for højrisiko-kontakter: spædbarn <1 år, gravide kvinder (3. trimester), immunforsvared, og dem med kontakt til højrisiko-individer.

Vaccination & forebyggelse

• DTaP (pædiatrisk): 2, 4, 6, 15–18 mdr, 4–6 år.
• Tdap (ungdom/voksne): Enkelt dosis ved 11–12 år; hver graviditet ved 27–36 uger (maksimerer trans-placentar antistof-overførsel); enhver voksen uden tidligere Tdap.
• Cocooning: Vaccinér alle husholdningskontakter af nyfødte.
• Infektionskontrol: Respiratorisk hygiejne, isolation indtil 5 dages antibiotika eller 21 dage post-hoste-debut.

Komplikationer

Spædbarn <6 mdr bærer største byrde: lungebetændelse (20 %), anfald (1–2 %), encefalopati (0,3–0,5 %), død (1 % af indlagte). Voksne: ribebrækker, brok, urininkontinens, synkope, søvnmangel.

Klinisk perle: Vedligehold høj mistanke for langvarig hoste (>2 uger) med anfal, kik, eller post-tussiv emesis – også hos vaccinerede. Tidlig test og behandling beskytter fællesskabet.