Peristaltik: Fordøjelsessystemets koordinerede muskelbølger

Peristaltik er den rytmiske, koordinerede kontraktion og afslapning af glat muskulatur, der driver indhold gennem tubulære organer – mest markant gastrointestinal (GI) trakt. Det er motoren i fordøjelsen, der bevæger mad fra strupe til endetarm.

Udløsere af peristaltik

  1. Distension – Strækmodtagere i tarmvæggen registrerer madindgang og signalerer det enteriske nervesystem.
  2. Neurale reflexer – Det enteriske nervesystem (den "tarm hjerne") koordinerer kontraktioner via intrinsiske reflexbuer.
  3. Hormoner – Gastrin og cholecystokinin (CCK), frigivet som svar på mad, forbedrer motilitet.
  4. Intrinsisk elektrisk aktivitet – Glat muskelceller genererer svingninger, der taktiforholder kontraktioner.

Peristaltik langs GI trakt

  • Strupe: Primær peristaltik bevæger bolus til maven; sekundær peristaltik renser rester.
  • Mave: Blandingsbølger blander mad med mavevæske; peristaltik skyder chymus mod pylorus.
  • Tyndtarm: Segmenterende kontraktioner blander; peristaltiske bølger driver næringstoffer mod absorptionssteder.
  • Tyktarm: Massebevægelser (nogle gange dagligt) flytter afføring mod endetarm.

Klinisk relevans

Dysmotilitet – svag, spastisk eller fraværende peristaltik – ligger til grund for forstoppelse, diaré, gastroparese og reflux. Korrekt peristaltik er essentiel for fordøjelse, absorption og afføring.

Stofskiftesygdomme