Peristaltik: Fordøjelsessystemets koordinerede muskelbølger
Peristaltik er den rytmiske, koordinerede kontraktion og afslapning af glat muskulatur, der driver indhold gennem tubulære organer – mest markant gastrointestinal (GI) trakt. Det er motoren i fordøjelsen, der bevæger mad fra strupe til endetarm.
Udløsere af peristaltik
- Distension – Strækmodtagere i tarmvæggen registrerer madindgang og signalerer det enteriske nervesystem.
- Neurale reflexer – Det enteriske nervesystem (den "tarm hjerne") koordinerer kontraktioner via intrinsiske reflexbuer.
- Hormoner – Gastrin og cholecystokinin (CCK), frigivet som svar på mad, forbedrer motilitet.
- Intrinsisk elektrisk aktivitet – Glat muskelceller genererer svingninger, der taktiforholder kontraktioner.
Peristaltik langs GI trakt
- Strupe: Primær peristaltik bevæger bolus til maven; sekundær peristaltik renser rester.
- Mave: Blandingsbølger blander mad med mavevæske; peristaltik skyder chymus mod pylorus.
- Tyndtarm: Segmenterende kontraktioner blander; peristaltiske bølger driver næringstoffer mod absorptionssteder.
- Tyktarm: Massebevægelser (nogle gange dagligt) flytter afføring mod endetarm.
Klinisk relevans
Dysmotilitet – svag, spastisk eller fraværende peristaltik – ligger til grund for forstoppelse, diaré, gastroparese og reflux. Korrekt peristaltik er essentiel for fordøjelse, absorption og afføring.
Stofskiftesygdomme
- Lavt blodtryk hos teenageres: Symptomer og hvad man skal se efter
- Portavenen: Højeste koncentration af aminosyrer & glukose
- Phantasia: Forståelse af frivillig visuelt billede
- Dehydreringens indvirkning på vigtige organsystemer: Det skal du vide
- Binyre & serotonin balance: Forstå kirtelsundhed & genopretning
- Diet cola og metabolisme: Hæmmer de vægttabet?
- Forhøjede leverenzymer i urin uden alkohol: Årsager og udredning
