Skum i mund eller næse efter døden: Årsager og forensisk betydning

Skumlignende væske i næsen eller mund efter døden er et klassisk tegn på lungeødem – væskeakkumulation i alveoler og luftveje. Ved agonale respirationer blandes luft med proteinrig ødemvæske, der skaber et stabilt skum, der forlader de øvre luftveje.

Almindelige underliggende årsager

• Venstre hjerteinsufficiens: Forhøjet pulmonal venøst tryk → transsudativt ødem.
• Alvorlig lungebetændelse (inkl. COVID-19): Inflammatorisk eksudat fylder alveoler.
• Opioid- eller sedativ-overdosis: Respiratorisk depression → hypoxi → ikke-kardiogent ødem (nevrogen eller aspireringsrelateret).
• Akut respiratorisk distress-syndrom (ARDS): Diffust alveolær skade.
• Nyesvigt: Væskeoverload.
• Højde-lungeødem (HAPE).

Forensisk og klinisk kontekst

Postmortem skum er et makroskopisk indikator på lungeødem, men er ikke patognomonisk for en specifik årsag. Obduktion, toksikologi og klinisk historie er nødvendige for definitiv bestemmelse. Hos levende patienter præsenterer akut lungeødem med dyspnoe, ortopnoe, knirkelyde, hypoxi og skumlignende rød sputum – kræver akut behandling (iltoksygen, diuretika, vasodilatatorer, ventilatorisk support).

Skum alene bekræfter ikke dødsårsagen; det afspejler den terminale patofysiologi af væskefyldte lunger.