Knogle skade fra overdrejet bøjning: Frakturer, luxationer og blødtvævsskader

Overtagte bøjningskræfter på knogler giver et spektrum af skader, fra frakturer til neurovaskulær kompromittering.

1. Frakturer

• Fulde: Kortikal diskontinuitet – transvers, oblique, spiral, komminueret, segmental.
• Ufulde: Greenstick (børn), torus/buckle, hårfiner, stressfrakturer.
• Mekanisme: Bøjning → traktionssiden giver efter først (transvers fraktur), derefter kompressionssiden.

2. Luxationer

• Ledoverfladeforskyvning (skulder, albue, hofte, finger, knæskål).
• Bøjningsmoment + aksial belastning → kapsul-/ligamentær ruptur.
• Neurovaskulær skade almindelig (axillarisnerv, brachialarterie, poplitealarterie).

3. Ligament- og muskelskade

• Forstuvninger (ligament): Grad I (strækning), II (delvis revne), III (total ruptur).
• Straks (muskel/tende): Grad I–III; almindelig i baksidelår, vædmuskel, frontsidelår, rotator cuff.
• Avulsionsfrakturer (tende trækker knoglefragment).

4. Nerveska

• Neurapraksi (ledningsblokering, reversible).
• Axonotmesi (aksonruptur, Wallerian-degeneration, regenererer).
• Neurotmesi (total afskæring, kræver kirurgisk reparation).
• Strækskade fra vinkeldeformation.

5. Vaskulær skade

• Intimaflid → dissektion, trombose, falsk aneurysm.
• Kompartmentsyndrom (svulst i lukket fascialrum) → ischemisk nekrose.

Klinisk tilgang

1. ATLS primær undersøgelse.
2. Neurovaskulær vurdering (pulser, kapillær tilfyldning, sans, motorisk funktion).
3. Immobilisering, analgetika, billeddiagnostik (røntgen, CT-angiografi ved vaskulær mistanke).
4. Ortopædisk reduktion/fixation; vaskulær reparation; fasciotomi ved kompartmentsyndrom.