Osteomyelitis: Behandlingsmuligheder for knoglinfektion

Hvad er osteomyelitis?

Osteomyelitis er en alvorlig bakteriel eller fungal infektion i knoglen. Den opstår typisk via blodbanen (hematogen), fra nabo-væv (kontiguøs), eller direkte ved åben fraktur/kirurgi. Børn, ældre og immunforsvarrede er mest udsatte. Hurtig diagnostik og aggressiv behandling er afgørende for at redde knoglen og forhindre sepsis.

Behandlingsstrategier

1. Tidlig / akut osteomyelitis – Antibiotikabehandling

• Start empirisk: I.v. antibiotika så snart mistanke findes (efter blodkultur/biopt taget)
• Valg: Stafylokok-aktive (fx kloksacillin/flucloxacillin + aminoglykosid) eller bredtspektrum (piperacillin/tazobactam, karbapenem) afhængigt af lokal resistenssituation
• Målrettet terapi: Når patogen identificeret (typisk Staphylococcus aureus, streptokokker, gram-negative)
• Varighed: 4-6 uger i.v. (eller 2 uger i.v. + 4-6 uger p.o. ved god klinisk respons)
• Overvågning: CRP, leukocytter, nyre-/leverfunktion, terapeutisk drug monitoring (vancomycin, aminoglykosider)

2. Kirurgisk behandling – nødvendig ved

• Abscessdannelse (dræning nødvendig)
• Sequester (dødt knoglevæv) – kræver debridement
• Kronisk osteomyelitis med sinusgange
• Implantat-relateret infektion (ofte kræver fjernelse af implantat)
• Vaskulær kompromittering

Kirurgiske procedurer

• Debridement: Fjernelse af inficeret/dødt knogle- og blødtvæv
• Dræning: Af abscesser
• Spacer: Antibiotikafrigivende cement-spacer (ved to-trins revision af ledprothese)
• Muskel-/fasciaskive-transplantation: Til dækning af defekter og tilførsel af blodforsyning

3. Knogeltransplantation og rekonstruktion

Efter debridement kan store knogeldefekter kræve rekonstruktion:

• Autolog knogeltransplantat (iliakalkam, fibula) – guldstandard
• Allogent knogel / knogelersatstoffer (BMP, keramiske substitutter)
• Vaskulariserede knogeltransplantater (fribundet fibula-flap) ved store defekter
• Ilizarov / ekstern fixator ved knogelforstørrelse/transport
• Metallimplanter (plader, skruer, nagle) til stabilisering

4. Kronisk osteomyelitis

Defineret som infektion persisterende >6 måneder eller recidiv. Karakteriseret ved sequester, involukrum, sinusgange. Behandling er udfordrende:

• Langvarig antibiotikabehandling (måske livslang suppression)
• Gentagne debridementer
• Amputation som sidste udvej ved livstruende sepsis, ikke-rekonstruérbart ben, eller ulidt smerter

Forebyggelse

• Profilaktiske antibiotika ved kirurgi/tandlægebehandling hos patienter med ledproteser, kunstige klapper, immunforsvaret
• God hudpleje – undgå sår, behandle skure straks
• Diabetes: god blodsukkerkontrol, fodkontrol dagligt
• Røgstop
• Tidlig behandling af infektioner andre steder (tand, urinveje, hud)

Prognose

Akut hematogen osteomyelitis hos børn: >90% heling ved tidlig behandling. Kronisk osteomyelitis: recidivrisiko 20-30% trods behandling. Multidiscplineret team (ortopædkirurg, infektionsmediciner, mikrobiolog, plastikkirurg, sårplejerske) giver bedste resultater.