Effektiv fysioterapi til posterior tibial tendinitis

En ret almindelig skade især hos overaktive individer og atleter, kan posterior tibial tendinitis helbredes via brugen af en fysioterapi-behandlingsplan. Afhængigt af alvorligheden af tilstanden hos patienten, er mange patienter i stand til at genvinde fuldt naturligt bevægelighedsomfang (ROM) og benstyrke efter terapi.

Indledende terapi

Tidligt i behandlingsprocessen vil mange terapeuter introducere passive strækmekanikker til patienten for at minimere betændelsen omkring den tibiale sene. Ifølge iTendonitis.com starter de fleste behandlinger for denne tilstand med hvile via immobilisering af det berørte ankel og ben. Da den tibiale sene løber langs bagiden af vaden og ind i ankelen, kan patienter være nødt til at bære en beskyttende gåstøvle for at forhindre yderligere skade fra overdrevet ledbevægelse. Øvelser såsom stående vadstræk og sidde håndklædestræk er almindelige udgangspunkter i terapi for patienter med denne lidelse.

Mellemliggende terapi

Nogle uger efter terapiens påbegyndelse bør mange patienter være i stand til at introducere vægtbærende og modstandsøvelser i den terapeutiske behandlingsplan. Ifølge University of Michigan Health System er balance- og rækkevidde-øvelser kritiske for patientens langsigtede helingsproces, da ankelen bruges til de fleste kropsbalance på daglig basis. Øvelser kan udføres på trapper, mini-trampoliner og endda wobble boards for at fremme øget ROM og styrke i de fine muskelgrupper omkring ledet. Ummiddelbart efter motion og fortsat passiv strækning vil patienter typisk blive givet varme- og is-terapi i et forsøg på at minimere yderligere betændelse og smerter i det berørte område.

Udskrivelse og hjemme-terapi

Ved terapi-udskrivelsen bør de fleste patientere have genvundet fuldt ROM i ankelen og skulle være i stand til at vende til normal aktivitet. I tilfælde af en overaktiv patient (som en atlet), kan patienter være nødt til at bestå en fysisk evnetest, der administreres af terapeuten, før de frigives til at vende til enhver atletisk aktivitet. Terapeuter vil typisk også foreskrive et hjemme-terapi-program til patienten for at opretholde det ROM-niveau, der er opnået i ledet under terapi, og for at minimere muligheden for re-skade.