Osteoporotisk hoftefraktur: Årsager, konsekvenser og omfattende håndtering

En osteoporotisk hoftefraktur er en proximalfemoral fraktur som følge af lavenergetraume (et fald fra stående højde) i et skelet forsvækket af osteoporose.

Patofysiologi

• Knogleafbrydelse overstiger dannelse → mikroarkitektonisk forringelse → skeletfragilitet.
• Hofte (femoralhals, intertrochanterisk, subtrochanteriske regioner) bærer høj mekanisk belastning, gør det til almindelig frakturlokation.

Risikofaktorer

• Alder >65, kvindeligt køn, postmenopausalt
• Tidligere fraktur, familiehistorie for osteoporose
• Lav BMI, rygning, alkohol >3 enheder/dag
• Medicin: glukokortikoider, aromatasehæmmere, langvarig PPI'er
• Faldrisikofaktorer: sarkopeni, synsvanskeligheder, polyfarmaci, hjemmefare

Konsekvenser

• Akut: smerte, immobilisering, kirurgiske risici
• 1-års dødelighed: 20–30%
• 50% mister selvstændig gåevne; 25% kræver langvarig pleje
• Høj økonomisk byrde: indlæggelse, rehabiliteringsomkostninger

Omfattende håndtering

• Kirurgi inden for 24–48 timer: Hemiarthroplastik (forflyttet femoralhals), cephalomedullært nagle (intertrochanterisk), dynamisk hofteskrue (DHS).
• Orto-geriatrisk fællesbehandling: Medicinsk optimering, delirium-prævention, knoglesundhedsvurdering.
• Osteoporosebehandling initieret på hospital: Bisfosfonater, denosumab, anabole (teriparatid, romosozumab).
• Faldprævention: Fysio/ergoterapi, hjemmevurdering, vitamin D, medicinrevision.
• Rehabilitering: Tidlig mobilisering, belastning som tolereret.

Prævention

DEXA-screening (kvinder ≥65, mænd ≥70 eller med risikofaktorer), FRAX®-vurdering, livsstil (belastningsøvelser, calcium/vitamin D, rygeophør), farmakoterapi for højt risiko individer.