Endotheldysfunktion: Mekanismer, kardiovaskulær risiko og vurdering

Endotheliet er et dynamisk grænseflade, der regulerer vaskulær tone, inflammation, trombose og angiogenese gennem mediatorer som nitric oxide (NO), prostacyclin og endothelin-1. Endotheldysfunktion – karakteriseret af nedsat NO-biotilgængelighed – er et tidligt, reversibelt skridt mod aterosklerose.

Patofysiologiske mærkegnist

1. Nedsat vasodilatation – Reduceret NO fører til vaskontraktion og øget vaskulær modstand.
2. Pro-inflammatorisk tilstand – Op-regulering af adhaesionsmolekyler (VCAM-1, ICAM-1) og cytokiner.
3. Oxidativ stress – Reaktive ilt-species fjerner NO; ukupledet eNOS producerer superoxid.
4. Pro-trombotisk skift – Formindsket trombomodulin, øget PAI-1 og von Willebrand-faktor.
5. Nedsat angiogenese – Utilstrækkelig kollateral-dannelse i iskemiske væv.

Vigtige risikofaktorer

• Hypertoni, dyslipidæmi, diabetes, rygning, overvægt, sedentær livsstil, alder.

Klinisk vurdering

• Flow-mediated dilation (FMD) af brachial arterie – guldstandard forskningsværktøj.
• Perifer arteriel tonometri (EndoPAT) – operatør-uafhængig alternativ.
• Biomarkører: ADMA, endothelin-1, von Willebrand-faktor.

Terapeutiske mål

Livsstilsinterventioner (motion, middelhavskost), statiner, ACE-hæmmere/ARB, SGLT2-hæmmere og GLP-1-agonister forbedrer alle endotelfunktionen, reducerer kardiovaskulær risiko.