Ekkardiogram: Forståelse af hjerte-ultralyd-testen

Et ekkardiogram – eller echo – er en diagnostisk test, der bruges til at tage billeder af hjertet og omgivende blodkar. Det er mere detaljeret end et røntgen og bruger lydbølger i stedet for stråling.

Definition

Ekkardiogrammet er en ikke-invasiv, smertefri procedure, der bruger en transducer til at sende højfrekvente lydbølger (ultralyd) inden for hjertets kamre og klapper. Disse bølger reflekteres gennem hjertet-området og producerer de billeder, der detekterer hjerte-skade og/eller sygdom.

Anvendelse

Den primære anvendelse af et ekkardiogram er at måle struktur og funktion af hjertet. Læger vil foreslå denne procedure for patienter, der viser en hjerte-bulder (abnormal hjerte-lyd), angina pectoris (brystsmerter), arytmi (uregelmæssig hjertebanken), abnormalt røntgen og for patienter med symptomer på hjerte-svigt.

Typer

Der findes flere forskellige typer af ekkardiogram til at inkludere eendimensionelle, todimensionelle, tredimensionelle, doppler-ultralyd, doppler-vævs-billeddiagnostik, stress-ekkardiogram og transøsofageal ekkardiogram (TEE).

Resultater

Resultaterne af ekkardiogrammet er enten normale eller anormale. Hvis anormale, kan dette være en indikation på hjerteklap-sygdom, perikardial effusjon (væske omkring hjertet), kardiomyopati (forsvækning af hjerte-muskulaturen) eller andre diverse hjerte-abnormaliteter.

Risici

Der er ingen kendte risikofaktorer under et ekkardiogram. Under en kemisk belastningstest kan bivirkninger opstå fra medicinen. Hovedpine, kvalme, uregelmæssig hjertebanken og brystsmerter er de mest almindelige rapporterede bivirkninger.