Keratin: Det strukturelle protein der forhindrer hudvandestab

Keratin er det nøgle strukturelle protein i epidermis (ytre hudlag) og dets appendikser (hår, negle).

Rolle i hudbarrierefunktion

  • Keratinocyter (epidermale celler) syntetiserer keratin mens de differentierer og migrerer fra basallaget til stratum corneum.
  • I stratum corneum er dode, fladtrykte corneocyter fyldt med keratinfilamenter indlejret i en lipidmatrix (ceramider, cholesterin, frie fedtsyrer).
  • Denne "mursten-og-mørtel" struktur giver:
    • Upassabelighed: Forhindrer overdreven transepidermal vannap (TEWL).
    • Mekanisk styrke: Modstår abrasion, skæarkræfter.
    • Kemisk modstand: Begrænser penetration af irriterende stoffer, allergener, toksiner.
    • UV-beskyttelse: Keratin absorberer/spreder UVB.

Keratin typer

  • Bløde (type I/II) keratiner: Epidermis (KRT1, KRT10), hår/negle (KRT31–KRT86).
  • Hårde keratiner: Højere cysteinindhold → disulfidbroer → rigiditet (hår, negle).

Relaterede proteiner

  • Filaggrin: Aggregerer keratinfilamenter; nedbrydningsprodukter = naturlig fugtighedsfaktor (NMF). Mutationer → ichthyosis vulgaris, atopisk dermatit risiko.
  • Loricrin, involucrin: Cornified envelope proteiner krydset til keratin.
  • Kollagen/elastin: Dermale strukturelle proteiner (ikke epidermale).

Klinisk relevans

  • Ichthyoser, epidermolysis bullosa, palmoplantar keratodermas = keratin/associerede protein mutationer.
  • Barriere reparation: Ceramid-dominerede fugtcremer, urea, mælkesyre understøtter keratinocyt differentiering.

Keratin er hjørnesten i den epidermale barriere – uden det ville terrestrisk liv være umuligt.

Hudsygdomme