Lavt testosteron hos kvinder: Symptomer, årsager og løsninger

Testosterons rolle hos kvinder

Testosteron produceres i æggestokkerne (ca. 25 %), binyrerne (ca. 25 %) og perifer konverteret fra forstadier (ca. 50 %). Niveauet falder progressivt fra 20-årsalderen: en 50-årig kvinde har ca. 50 % af 20-åriges niveau. Det bidrager til libido, energiniveau, muskelmasse, knogletæthed, kognitiv funktion og velvære.

Symptomer på lavt testosteron hos kvinder

• Nedsat libido (hypoaktiv seksuel lyst – HSDD) – hyppigst rapporteret symptom.
• Nedsat seksuel opmærksomhed/fantasi, reduceret genital sansning/lubrication.
• Træthed, nedsat utholdenhed, muskelsvaghed.
• Humørsvingninger, depressiv tilstand, kognitive klager ("brain fog").
• Vægtøgning, forøget fedtprocent, reduceret knogletæthed.
• Vaginal tørhed (ofte kombineret med lavt østradiol).

Vigtigt: Symptomerne er ikke specifikke – depression, stress, søvnmangel, relationelle problemer, medicin (SSRI, p-pille), tyroideaunderfunktion kan give identiske klager.

Årsager

• Alder / naturlig nedgang: Progressivt fald fra 20-årsalderen, accelereret ved menopause (tab af ovarial produktion).
• Bileteral ooforektomi (kirurgisk menopause): Bråtab på 50 % af testosteronproduktion.
• P-piller (kombination): Øger SHBG (sex hormone binding globulin) 2-4 gange → frit testosteron falder drastisk (ofte 50-70 %). Kan give lavt libido.
• Hypofyse-/hypotalamisk lidelse: Lavt LH/FSH → lavt ovarialt testosteron.
• Binyresvigt (Addison): Tab af binyrens androgenproduktion (DHEA, androstendion).
• Mediciner: Glukokortikoider, opioidder, GnRH-analoga, kemoterapi.
• Kronisk sygdom / undernæring / overtræning (RED-S).

Diagnostik

1. Klinisk vurdering: Symptomer, medicin, livsstil, relationel kontekst, depression screening (PHQ-9).
2. Blodprøve: **Total testosteron** (LC-MS/MS foretrækkes ved lave niveauer) + **SHBG** → beregnet frit testosteron (Vermeulen-formel). Måles morgen, fastende, dag 2-5 hvis cyklus.
3. Udeluk differentialdiagnostik: TSH, fT4, prolaktin, cortisol, DHEA-S, FSH, LH, østradiol, blodstatus, jern, B12, D-vitamin, glukose, HbA1c.

Referenceintervaller (kvinder, morgen): Total T: 0,5-2,5 nmol/L (varierer med assay). Frit T: 0,01-0,06 nmol/L. Der findes *ingen* internationalt accepteret grænseværdi for "lavt testosteron" hos kvinder – diagnostik er *klinisk* (symptomer + lavt frit T + udelukket andre årsager).

Behandling

1. Ikke-farmakologisk (altid 1. skridt)

• Behandl depression/angst/stress (CBT, medicin ved behov – men SSRI kan forværre libido).
• Relationel/sexuologisk rådgivning.
• Livsstil: Sovn, motion (styrke + cardio), vægtnormalisering, alkoholreduktion, rygningsophør.
• Ved p-pille: Overvej skift til ikke-hormonel kontraception (kobber-IUD) eller pille med lavere SHBG-påvirkning (drospirenon, dienogest – men de er antiandrogene).

2. Testosteronersatning – kontroversielt, off-label i DK

• Evidens: RCT'er (bl.a. UMHS fasestudier) viser, at transdermalt testosteron (plaster/gel) kan forbedre libido hos postmenopausale kvinder med HSDD *og* lavt frit testosteron. Effektstørrelse moderat.
• Formulering: Transdermalt gel/creme (AndroFeme 1 % – kvindespecifikt, ikke godkendt i DK/EU), plaster (Intrinsa – trukket fra markedet). Ingen orale præparater (levertoksicitet).
• Dosis: Mål: frit testosteron i øvre normale kvindelige interval (ikke mænd-niveau). Typisk 1-3 mg/dag transdermalt.
• Overvågning: Frit testosteron, SHBG, leverenzymmer, lipidprofil, akne/hirsutisme, stemmeændringer, klitorismegali – hvert 3-6 mdr.
• Kontraindikationer: Brystkræft, livmoderkræft, graviditet/amning, alvorlig leverlidelse, polycytæmi, uafklaret vaginalblødning.
• Risici: Hirsutisme, akne, stemmesenkning (irreversibel), klitorismegali, leverpåvirkning, lipidforandringer, hjertekar-risiko (ukendt langtid).

3. DHEA

DHEA 25-50 mg/dag oral kan hæve testosteron og østradiol perifer. Evidens for libido er svagere end for testosteron gel. Samme forbehold.

Konklusion

Lavt testosteron hos kvinder er en *klinisk diagnose* (symptomer + biokemi + udelukning). Testosteronersatning kan gavne en udvalgt gruppe postmenopausale kvinder med HSDD, men kræver specialistvurdering, informeret samtykke og tæt overvågning. For de fleste kvinder er optimering af livsstil, behandling af komorbiditeter og eventuelt skift fra p-pille de mest effektive og sikre trin.