Kongestivt hjertesvigt (CHF): Symptomer, årsager & behandling

Hvad er kongestivt hjertesvigt?

Kongestivt hjertesvigt opstår, når hjertet ikke kan pumpe nok iltrigt blod til kroppen. Blod samles i lever, maven, benene og lungene. Det er en alvorlig, potentielt livsfarlig tilstand, der kræver medicinsk behandling og ofte livsstilsændringer.

Årsager

Ofte skyldt koronar hjertesygdom og hjerteinfarkt. Andre årsager: hypertension, defekte hjerteklapper, kardiomyopati (skadet hjertemuskel), medfødte hjertedefekter, myocarditis (betændelse), aryrtmier og andre sygdomme.

Symptomer

Hurtig eller uregelmæssig hjertetyvelse, træthed, hævelse i ankel/bene/mave, vedvarende hoste/hvirvel, åndedrætsbesvær (især ved at ligge ned eller anstrengelse), øget urinproduktion om natten, plutselig vægtstigning, kvalme, mavesmerter, nedsat appetit. Symptomerne kan komme gradvist og fejltolkes som andre problemer.

Livsstilsændringer

• Saltbegrænsning: max 2 g/dag.
• Væskebegrænsning: max 2 liter/dag.
• Rygning og alkohol: helt afhold.
• Regelmæssig aerob motion gavner hjertet.

Medicin

• ACE-hæmmere: Udvider blodkar, sænker blodtryk, forbedrer blodgennemstrømning, mindsker hjertets arbejde.
• ARB'er (angiotensinstype II receptorblokkere): Alternativ ved bivirkninger fra ACE-hæmmere (fx hoste).
• Beta-blokkere: Sænker hjertetyvelse og blodtryk.
• Digoxin: Styrker og sænker hjertetyvelsen.
• Diuretika: Øger urinudskillelse, forhindrer væskeophobning.

Behandling indeholder ofte flere lægemidler.

Kirurgiske behandlinger

• Klapkirurgi eller kar-korrektion.
• Kateter eller biventrikulær pacemaker.
• Hjertestøttepumpe eller implantabel cardioverter-defibrillator (ICD) der giver chok ved aryrtmi.
• Hjertetransplantation ved alvorlige tilfælde.