Kemisk belastningstest vs. løbebånd-test: Hvad er ret for dig?

Når man diagnosticerer visse symptomer, foretrækker læger at anvende en løbebånd-test, som gradvist sætter hjertet under belastning til undersøgelse. Men nogle gange udelukker en patients nedsatte fysiske tilstand et løbebånd. I det tilfælde kan en kemisk inddragen belastningstest blive anmodet.

Løbebånd

Løbebånd-belastningstests foretrækkes på grund af den intrinsiske fysiologiske effekt, der skabes under fysisk aktivitet. Det giver lægen et vindue, gennem hvilket man kan observere effekten af anstrengelse på symptomer.

Procedure

Under en løbebånd-belastningstest tilsluttes en patient til diverse overvågnings-enheder og bedes om at begynde at gå. Hastigheden øges i en forudbestemt tidsperiode, og så tages hjerte- og blodtryks-målinger.

Kemisk stress

En kemisk belastningstest kan anmodes, hvis en patients fysiske begrænsninger, såsom dårlig ryg, artritis, tidligere apopleksi, svimmelhed eller ustabilitet, gør brug af et løbebånd risikabelt.

Kemisk procedure

En kemisk belastningstest forsøger at duplikere den belastning, et hjerte oplever fra faktisk motion, ved intravenøst at injicere en medicin, der øger hjertefrekvensen. Ved et forudbestemt tidspunkt måles hjertefrekvens og blodtryk.

Fakta

Belastningstests bruges til at diagnosticere symptomer såsom brystsmerter, åndedrætsbesvær og koronar arterie-sygdom.