Hepatitis C-virus (HCV): Patogenen bag hepatitis C

Hepatitis C forårsages af hepatitis C-virus (HCV) – et lille, omhyllet, positivt-sense, enkelt-strenget RNA-virus i Flaviviridae familien, genus Hepacivirus.

Vigtige virologiske træk

• Høj mutationsrate: RNA-afhængig RNA-polymerase mangler proofreading → quasispecies-svøb → immun-undvigelse og vaccine-udfordringer.
• 7 hoved-genotyper (1–7), 67+ undertyper: Geografisk variation; genotypen guider behandlingsvarighed og regi-valg.
• Hepatotropisme: Replikerer primært i hepatocytter via CD81, SR-BI, claudin-1, og occludin-receptorer.

Sygdomsbyrde

• ~58 millioner kroniske infektioner globalt (WHO 2024).
• Førende årsag til cirrhose, hepatocellulært karcinom (HCC), og levertransplantation.
• Ofte asymptomatisk i årtier – "stille epidemi".

Moderne behandling

Direct-acting antivirals (DAAs) (fx sofosbuvir/velpatasvir, glecaprevir/pibrentasvir) opnår >95 % kur (SVR12) på 8–12 uger, er pan-genotypiske, og vel tolereret. WHO mål: eliminering ved 2030.

Ingen vaccine endnu. Forebyggelse: skadereduktion, blodsikkerhed, infektionskontrol.