Hepatitis A, B og C: Transmission, behandling og co-infektion oversigt

Hepatitis A, B og C er forskellige virusser, der forårsager leverinflammation. Samtidig infektion med alle tre er sjælden, men mulig i højrisiko-populationer.

Sammenlignende oversigt

Egenskab	HAV	HBV	HCV
Genom	RNA (Picornavirus)	DNA (Hepadnavirus)	RNA (Flavivirus)
Transmission	Fekal-oral (mad/vand, person-til-person)	Blod, seksuel, perinatal, perkutan	Blod (IV-brug, usikker medicin), seksuel (lav), perinatal
Kroniskhed	Aldrig kronisk	5–10% voksne; 90% nyfødte	75–85% kronisk
Vaccine	Ja (inaktiveret)	Ja (rekombinant HBsAg)	Nej
Akut behandling	Symptomatisk	Symptomatisk; antiviralia hvis alvorligt	Symptomatisk; tidlig DAA kan forhindre kroniskhed
Kronisk behandling	I/T	Nukleos(t)id-analoger (entecavir, tenofovir) – undertrykker, sjældent kur	DAA (sofosbuvir/velpatasvir, glecaprevir/pibrentasvir) – >95% kur, 8–12 uger
Vigtigste komplikation	Akut leversvigt (sjælden)	Cirrhose, HCC	Cirrhose, HCC

Co-infektions-overvejelser

• HBV/HCV: HBV-reaktivering-risiko under HCV DAA-terapi → screen HBsAg/anti-HBc; profilaktiske antiviralia hvis positiv.
• HIV co-infektion: Accelererer fibrose; samme DAA-regimer; medicin-interaktioner med ART.
• HAV superinfektion: Alvorlig hepatit ved kronisk HBV/HCV → vacciner alle kroniske leversygdom-patienter.

Test & forebyggelse

• Screen: HBsAg, anti-HCV, anti-HAV IgG (immunitet).
• Vacciner: HAV + HBV (Twinrix) for risikogrupper.
• Skade-reduktion: SSP, OAT, sikre injections-praksisser.

Trippel-infektion kræver ekspert-hepatologisk håndtering; prioriter HCV-kur (kort varighed) mens HBV undertrykkes.