Medicinsk selvdiagnose: Risici og hvornår du skal søge professionel hjælp
Mennesker har diagnosticeret egne sygdomme i århundreder, men med internettet vender flere til medicinske websider for at bestemme sygdom og behandling. «Cyberchondri» er det nye begreb for folk, der undersøger og diagnosticerer sig selv online. Desværre kan selvdiagnose være farlig og endda dødelig, da kroppen er et komplekst organisme.
Historie
Før mikroskoper, lægemidre og stetoskoper vendte folk til familie/fællesskab for diagnose. Hjælpede selvdiagnose ikke, søgte man apoteker, shaman eller bedstemor. Et fast element var hønsekødssuppe, kaldenavnet «bedstemors penicillin» – stadig brugt af mange, der diagnosticerer sig selv med forkølelse/influenza.
Hvem selvdiagnosticerer?
Ifølge Pew Internet & American Life Project: 79 % uden kroniske sygdomme søger internettet for selvdiagnose. 86 % af internettbrugere med sygdom leder oplysninger om sygdommen. Hartman Group-studie: 57 % af alle kvinder har nogen gang selvdiagnosticeret online. Kvinder under 40 gør det hyppigere (62 %) end over 50-årige (53 %).
Diagnosticering af sygdom
Ved online selvdiagnose: brug altid pålidelige sider. Portaler, hvor du indtaster symptomer, er mere pålidelige end blogs/fora. Brug sider som NIH, Mayo Clinic, American Cancer Society, American Heart Association. Brug info som generel reference. Ved ringe sår (fx kløe mellem tær) prøv OTC-middel. Ved vedvarende symptomer: se læge. Online viden kan bruges til at diskutere symptomer kompetent med læge.
Fordele
Selvdiagnose tilbyder bekvemmelighed og økonomisk besparelse. Mange foretrækker at læse om symptomer i pyjamas frem for at køre til læge og betale gennemsnitligt $60+ for konsultation. Mange vil ikke være afhængige af en sjældent set læge – de vil selv få info og træffe egne sundhedsbeslutninger, hvilket giver følelse af magt og kontrol.
Farer
Selvdiagnose kan være farlig. Læger studerer i år for at skelne sygdomme med lignende symptomer. En person med halsond kan tro, det er forkølelse, men det kan være streptokok-infektion, der kræver antibiotika. Cyberchondriakere mangler objektivitet. Ved googling på «hovedpine» kan man nemt tro, man har hjernetumor (over 25 % af resultater nævner det). I virkeligheden udvikler kun ca. 0,002 % hjernetumor. Måske den største fare: at overse eller afvise noget alvorligt. Led i led og mangel på appetit kan være influenza eller fibromyalgi – men også kræft. Et lægebesøg kan være forskellen på hostemedicin og kemoterapi.
Medicinske tilstande
- Lungekræft: Symptomer, årsager og risikofaktorer
- Sikker og behagelig armestøtte: Trin-for-trin guide
- BVD-virus hos kvæg: Symptomer, diagnose og håndtering
- T-celle lymphoblastisk lymfom: Symptomer, årsager og behandling
- Forståelse og håndtering af forstoret prostata (benign prostatisk hyperplasi)
- Forståelse af karplak: Årsager, dannelse og forebyggelse
- Forståelse af gulsot: Årsager, symptomer & behandlingsmuligheder
