Diagnostiske billedundersøgelser: En omfattende guide

Diagnostiske billedundersøgelser er værktøjer, lægen bruger til at stille diagnose. Den mistanke sygdom bestemmer, hvilken undersøgelse der bestilles. De udføres typisk på hospital eller klinik og tolkes af en radiolog. Fleste er non-invasive og smerteløse. De mest almindelige: røntgen, CT-scanning, MRI, mammografi, ultralyd og nuklearmedicinske scans.

Oversigt over almindelige undersøgelser

Røntgen

Mest almindelige. Bruges primært til knogler (brud). Brystkasserøntgen ved mistanke om lungesygdom. Lille stråledose projiceres gennem kroppen, resten afskærmes. Billeder er «negativer» af indre strukturer. Viser ikke bløde væv eller organer.

CT-scanning (CAT-scan)

Computed Axial Tomography. Patient ligger i en cylinder, der roterer og tager «skiver» af kroppen (som brøds skiver). God til knogler, hjerne og indre øre. Kontrastmiddel (jodbaseret) kan sprøjtes for bedre billede – advars om jod/scaldyr-allergi.

MRI (Magnetisk resonans)

Bruger stærke magneter og radiogolv til detaljerede billeder af bløde væv. Patient ligger i en rør – kan være støjende, sedativ kan gives ved klaustrofobi. Også her «skiver» og kontrastmidler (ikke jodbaserede).

Ultralyd

Bruger lydbølger – ingen stråling. Mest kendt til fosterskanning. Bruges også til «hul» organer som blære. 3D/4D (bevægelse) muligt. Doppler-ultralyd viser blodflow i artærer/venner.

Mammografi

Undersøger brystvæv. Ligner røntgen, men billeddannelse baseret på tæthed for at finde abnormaliteter. Ingen kontrastmidler, relativt smertefri.

Nuklearmedicin

Scanning af knogler, skjoldbrusk eller hjerne. Kontrastmiddel sprøjtes ind, og optagelse foregår over tid, mens det bevæger sig. Hjertebelastningstest kan bruge radioisotop thallium. Smerteløst.