Forståelse af hjerteslaget: Hvordan det kardiale ledningssystem genererer rytme

Kardialt ledningssystem

1. Sinoatrial (SA) knude: Højre forhøjle-væg ved VHV. Spontan fase-4-depolarisation (funny current If, Ca²⁺-ur) → 60–100 bpm. Primær pacemaker.
2. Forhøjle-ledning: Bachmanns bundt → venstre forhøjle; internodale baner → AV-knude. Forhøjler kontraherer (P-bølge).
3. Atrioventrikulær (AV) knude: Kochs trekant. Langsom ledning (dekrementel) → ~120 ms forsinkelse (PR-interval) → tillader forhøjle-kik (20–30% kammer-fyldning).
4. His-bundt: Penetrerer centralt fibrost bundt → bifurkerer.
5. Højre & Venstre gren: Venstre opdeles i anterior & posterior fascikler.
6. Purkinje-fibre: Subendokardialt netværk → hurtig ledning (2–4 m/s) → synkron kammer-aktivering (QRS-kompleks).
7. Kammer-kontraktion: Base-til-spids, endokardium-til-epikardium.
8. Repolarisation: T-bølge; refraktære perioder forhindrer tetanus.

Autonom modulation

• Sympatisk (β₁): ↑ cAMP → ↑ If, ↑ Ca²⁺-strøm → ↑ frekvens, ↑ kontraktilitet, ↑ ledningshastighed.
• Parasympatisk (M₂, vagus): ↑ K⁺-strøm (I_KACh) → hyperpolarisation → ↓ frekvens, ↓ AV-ledning.

Klinisk relevans

• SA-knude-dysfunktion → sick sinus syndrom.
• AV-blok: 1. grad (PR>200ms), 2. grad (Mobitz I/Wenckebach, Mobitz II), 3. grad (fuldstændig).
• Gren-blokke (LBBB, RBBB) → bred QRS, dyssynkroni.
• Arytmier: reentry (AVNRT, AVRT, VT), automatisme, udløst aktivitet.