Hvad er hjerte excitabilitet?

Hjerte excitabilitet refererer til hjertemusklens (myokardiet) evne til at generere og reagere på elektriske impulser, der initierer og koordinerer sammentrækningen og afslapningen af ​​hjertet. Her er de vigtigste egenskaber og faktorer, der påvirker hjertets excitabilitet:

1. Hvilemembranpotentiale:

Hjerteceller har ligesom andre excitable celler et hvilemembranpotentiale (RMP). Dette er forskellen i elektrisk potentiale mellem indersiden og ydersiden af ​​cellen, når den er i hvile og ikke aktivt genererer en elektrisk impuls. I hjertemyocytter er RMP typisk omkring -85 til -95 millivolt (mV).

2. Handlingspotentiale:

Hjerte excitabilitet involverer generering af et aktionspotentiale, som er en hurtig ændring i hjertecellens membranpotentiale. Når en stimulus når en vis tærskel, får det membranpotentialet til hurtigt at depolarisere (blive mindre negativt) og nå et maksimalt positivt potentiale (opslag). Dette efterfølges af en repolariseringsfase, hvor membranpotentialet vender tilbage til sin hviletilstand (nedslag).

3. Refraktære perioder:

Efter et aktionspotentiale går hjerteceller ind i forskellige refraktære perioder:

- Absolut refraktær periode:I denne periode kan ingen stimulus, uanset hvor stærk, udløse et andet handlingspotentiale.

- Relativ refraktær periode:I denne periode kan en stærkere end normalt stimulus fremkalde et handlingspotentiale, men det kræver mere energi.

4. Tærskelpotentiale:

Tærskelpotentialet er det minimale membranpotentiale, der skal nås for at initiere et aktionspotentiale. I hjerteceller er tærskelpotentialet typisk mellem -60 og -70 mV.

5. Handlingspotentiale varighed:

Aktionspotentialevarigheden (APD) refererer til den tid, det tager fra starten af ​​depolariseringen til slutningen af ​​repolariseringen. Langvarig APD kan føre til arytmier.

6. Ionkanaler:

Hjerte excitabilitet er stramt reguleret af aktiviteten af ​​forskellige ionkanaler i cellemembranen. Disse kanaler, såsom natrium-, kalium- og calciumkanaler, styrer strømmen af ​​ioner ind og ud af cellen, hvilket påvirker membranpotentialet og aktionspotentialbølgeformen.

7. Autonome nervesystem:

Det autonome nervesystem, især de sympatiske og parasympatiske divisioner, kan modulere hjerte excitabilitet. Sympatisk stimulation øger excitabilitet og hjertefrekvens, mens parasympatisk stimulation mindsker excitabilitet og hjertefrekvens.

8. Hjertesygdomme og stoffer:

Hjertets excitabilitet kan påvirkes af forskellige hjertesygdomme og medicin. For eksempel kan visse arytmier opstå på grund af unormal excitabilitet, og nogle lægemidler, der anvendes i hjerteterapi, målrette ionkanaler for at påvirke excitabiliteten.

Overordnet set er hjerte excitabilitet en afgørende faktor for at opretholde den regelmæssige rytme og koordinerede sammentrækning af hjertet. Dysregulering af excitabilitet kan føre til forskellige hjertearytmier og påvirke den generelle hjertefunktion. Forståelse af hjerte excitabilitet og dens regulering er afgørende i studiet af hjerteelektrofysiologi og udvikling af behandlinger for hjerterytmeforstyrrelser.