Hjertedefibrillator: Hvordan den virker og dens historie

Historie

• 1899: To schweiziske fysiologer viser, at elektriske impulser kan vende abnormal hjerterytme hos hunde.
• 1947: Første brug på menneske under åben hjerteoperation – paddler direkte på hjertet.
• 1950'erne: Over 1000 volt kan genoprette rytme uden at åbne brystkassen.
• 1960'erne: Bærbare defibrillatorer introduceres.

Funktion

Bruges ved hjerterytmestørrelser (fibrillation, ventrikulær takykardi). Ved fibrillation: ventrikler sammentrækker kaotisk, pumper ikke blod. Ved takykardi: ventrikler slår for hurtigt → intet puls. Defibrillator giver el-ladning via paddler på brystet (ca. 30 sek. opladning).

Typer

• Eksterne manuelle: Kræver faglig operatør til at bestemme ladning.
• Automatiske eksterne (AED): Læser hjertaktivitet, bestemmer behandling automatisk.
• Semi-automatiske: Indbygget monitor + manuel override.
• Implanterbare (ICD): Overvåger konstant, giver chok ved behov.

Fordele

• Genopretter normal rytme, forlænger liv.
• ICD giver øjeblikkelig behandling uden venten på hjælp.
• AED tillader ufaglært at handle hurtigt – afgørende, da overlevelse måles i minutter.

Forskelle fra film/TV

• Patienter ryster ikke voldsomt / hopper ikke op – måske let trækning.
• Defibrillator genopretter ikke puls ved flatline (asystole) – kun ved kaotisk/hurtig rytme.