Elektrolyt-ubalance: Årsager, symptomer, diagnose og behandling

Elektrolytter (Na⁺, K⁺, Cl⁻, HCO₃⁻, Ca²⁺, Mg²⁺, PO₄³⁻) opretholder membran-potentialer, væskebalance, enzym-funktion og pH.

Almindelige ubalancer og symptomer

Elektrolyt	Lav (Hypo-)	Høj (Hyper-)
Natrium	Forvirring, anfald, koma	Tørst, agitation, anfald
Kalium	Svaghed, arytmi, ileus	Arytmi, paralysi, hjertestop
Calcium	Tetani, anfald, QT-forlængelse	Træthed, polyuri, stene, koma
Magnesium	Rysten, arytmi, anfald	Svaghed, hypotoni, hjertestop

Vigtigste ætiologier

• Nyrer: CKD, diuretika, tubulære forstyrrelser.
• GI-tab: Opkastning, diarré, NG-sugning, fistler.
• Endokrin: Binyre-insufficiens, SIADH, hyperaldosteronisme, PTH-forstyrrelser.
• Medicin: Diuretika, ACE-hæmmere/ARB, digoxin, kemo, bisfosfonater.
• Respiratorisk: Syre-base-forstyrrelser driver kompensatoriske skift.
• Iatrogen: IV-væske-sammensætning-fejl, massiv-transfusion.

Diagnose og håndtering

• Serum BMP/CMP + Mg, Phos; ABG for syre-base; urin-elektrolytter/FENa.
• Behandl underlying årsag + erstat/fjern elektrolyt.
• IV ved alvorlig/symptomatisk (K⁺ <3,0, Na⁺ <120, Ca²⁺ <7,5, Mg²⁺ <1,0); oral til mild.
• Overvåg EKG (K⁺, Ca²⁺, Mg²⁺), neuro-status, urin-udskillelse.
• Korriger langsomt (f.eks. Na⁺ ≤8–10 mEq/L/24t) for at undgå osmotisk demyelinisering.

Elektrolyt-forstyrrelser er sjældent isolerede; vurder altid vækst-status og syre-base.