Bicornuate livmod og tunge menstruationer: Mechanismer, diagnose og behandling

En bicornuat (tohornet) livmod – en medfødt Mülleriansk fusionsdefekt, der skaber to livmodhorn med en enkelt livmodhals – påvirker ca. 0,1–0,5 % af kvinder. Ud over reproduktive konsekvenser er det en undergenkendt årsag til tunge menstruationsblødninger (menorrhagi).

Mechanismer, der forbinder bicornuat livmod med menorrhagi

  • Øget endometriet overfladeareal: To hulrum = mere funktionelt endometrium at afstøde hvert cyklus.
  • Nedsat livmodskontraktilitet: Septumdeling forstyrrer koordinerede myometriale kontraktioner, hvilket fører til ufuldstændig afstødning og forlænget blødning.
  • Forandret vaskularitet: Anormal arteriell forsyning (ofte doble livmodarterier) kan forårsage venøs kongestion og tungere blødning.
  • Associerede tilstande: Hyppigere forekomst af endometriose og adenomyose ved Müllerianske anomalier – begge øger blødningen uafhængigt.

Diagnostik

  • 3D transvaginal ultralyd (første valg)
  • MRI (guldstandard for livmodanatomí og adskillelse af bicornuat vs. septat livmod)
  • Hysteroskopi + laparoskopi (definitivt, hvis operation planlægges)

Behandling

  • Medicinsk: NSAID'er, tranexamsyre, kombinerede p-piller, gestagen-IUD (hvis hulrummet tillader det – kan kræve ultralydguidet placering).
  • Kirurgisk: Hysteroskopisk metroplasti (septumresektion) for septat livmod; laparoskopisk metroplasti (Strassmann-procedure) for bicornuat livmod, hvis fertilitet er påvirket eller ved alvorlige symptomer.
  • Individuel: Baseret på alvorlighed, fertilitetsønsker, anatomi og komorbid patologi.

Vigtig forbehold

Ikke alle kvinder med bicornuat livmod har menorrhagi. Andre årsager (myomer, koagulopatier, ovulatoriske dysfunktioner, kobber-IUD) skal udelukkes, før blødningen udelukkende tilskrives anomalien.

En flerdisciplinær tilgang (gynekologi, reproduktiv endokrinologi, radiologi) optimerer både blødningskontrol og reproduktive resultater.

Gynækologiske sygdomme