Screening for æggestokkræft: Muligheder og tidlig opdagelse

Hvorfor er screening vigtig?

Æggestokkræft opdaget sent har dårlig prognose. Tidlig opdagelse forbedrer behandlingsmuligheder og overlevelse. Screening kan identificere kræft i et tidligt stadium, hvor kirurgi kan være kurativ.

Screeningsmetoder

• Transvaginal ultralyd: Billeder af æggestokke via skedehoved.
• Æggestokpalpation: Manuel undersøgelse via skeden/rectum.

Begge er minimalinvasive. Screening anses for succesfuld, hvis den forhindrer død eller finder kræft tidligt. Nuværende tests giver ofte falske positive resultater. Screening er præeliminær – diagnosen kræver yderligere tests (biopsi, CT, MR, PET).

Risikofaktorer for screening

Screening anbefales typisk ved mindst én risikofaktor:

• Hereditet (familie med æggestokk-/brystkræft, BRCA-mutationer).
• Overgangsalder (højst risiko).
• Brug af frugtbarhedsmedicin (især 30-årig).
• Sen graviditet / barnløshed.

Hvordan screening påvirker behandling

• Bestemmer kræftstadiet.
• Kirurgi (laparotomi/laparoskopi) er hovedbehandling – fjernelse af tumør, evt. hysterektomi.
• Kemoterapi ofte tilføjes.
• Diagnostiske tests (efter positiv screening) viser laesioner/skygger.

Manglende ved screening

• Symptomer dukker ofte først op i sent stadium.
• Ultralyd kan vise "bumps/skygge" – 50 % chance for falsk positiv.
• Læger kan overse fund ved at tilskrive dem andre tilstande.
• Falske positive kan føre til unødvendig kirurgi.

Screening ≠ Diagnose

En henvisning til screening betyder ikke, at du har kræft. Det er en forebyggende tjek. Ved uklart/abnormt resultat anbefales diagnostiske tests for at bekræfte eller afkræfte kræft.