|  | Sundhed og Sygdom >  | Sygdomme og behandlinger | Gonoré

Behandlingsfejl ved gonoré: Årsager, konsekvenser og håndteringsstrategier

Selvom Neisseria gonorrhoeae stadig er behandelbart, forekommer behandlingsfejl og truer global gonoré-kontrol. At forstå årsagerne og den korrekte respons er afgørende for klinikere og sundhedsmyndigheder.

Årsager til behandlingsfejl

  1. Antimikrobiell resistens (AMR): N. gonorrhoeae har udviklet resistens mod hver antibiotikaklasse (penicilliner, tetracykliner, fluorokinoloner, cefixim). Nuværende dobbeltterapi (ceftriaxon 500 mg IM + azithromycin 1 g peroral) er det sidste pålidelige regimen. Resistens mod ceftriaxon opstår (Japan, Europa, USA).
  2. Reinfektion: Samleje med ubehandlede eller nyinficerede partnere. Partnermelding og -behandling er kritisk.
  3. Utilstrækkelig behandling: Forkert medicin, dosis, administrationsvej; manglende adhaerens; monoterapi (kontraindiceret).
  4. Værtfaktorer: HIV med lav CD4, immunundertrykkelse, anatomiske steder med dårlig medicinpenetration (farynx).

Konsekvenser

  • Persisterende/recidiverende uretrit, cervicit, faringit, proktit.
  • Opadgående infektion: PID (kvinder), epididymit (mænd) → infertilitet, ekstrauterin graviditet, kronisk bækken smerte.
  • Dissemineret gonokokkose (DGI): septisk artrit, dermatit, tendinovaginit, sjældent endokardit/meningit.
  • Øget HIV-transmission.

Forebyggelse og respons

  • Adhaerens til dobbeltterapi: Ceftriaxon 500 mg IM (1 g hvis ≥150 kg) + azithromycin 1 g PO (eller doxycyklin 100 mg 2 gange dagligt × 7 dage ved azithromycin-allergi).
  • Kontrolprøve: NAAT efter 7–14 dage ved faryngeal infektion; ellers hvis symptomer fortsætter.
  • Partnerbehandling: Expedited partner therapy (EPT) hvor det er lovligt.
  • Overvågning: GISP (Gonococcal Isolate Surveillance Project) overvåger resistenstrends.
  • Nye midler: Zoliflodacin, gepotidacin i sen faske af kliniske forsøg.

Gonoré