Proteinabsorption: Fra denaturering til amino-syre-transport

Proteinfordøjelse og absorption er en flertrinsproces fra mave til enterocyt til portal blod.

1. Mave-denaturering og proteolyse: HCl udfolder proteiner; pepsin knækker til store polypeptider. Optimalt pH 1,5–2,5.
2. Pankreatisk proteolyse (Duodenum): Trypsin, chymotrypsin, elastase, carboxypeptidaser → oligopeptider, amino-syrer. Kræver alkalisk pH (bikarbonat).
3. Børstebords-peptidaser: Aminopeptidaser, dipeptidaser på mikrovilli → frie amino-syrer, di-/tripeptider.
4. Enterocyt-transport:
   • Frie amino-syrer: Na⁺-afhængige cotransporter (SGLT1-lignende for neutrale, specifikke for sure/basiske).
   • Di/tripeptider: H⁺-koblet PEPT1-transporter (høj kapacitet).
5. Intracellulær bearbejdning: Cytosoliske peptidaser hydrolyserer di/tripeptider → frie amino-syrer.
6. Basolateral afgang: Faciliterede transportere → portalvene → lever (first-pass metabolisme) → systemisk cirkulation.

Nøglepunkter

• Di/tripeptid-transport (PEPT1) er hurtigere og mindre mætningsfølsom end fri amino-syre-transport.
• Ingen signifikant intakt proteinabsorption hos sunde voksne (undtagen nyfødte via FcRn).
• Kogning denaturerer proteiner → forbedrer fordøjelighed.