Hvorfor er lipase, der findes i spyt og maven, ikke særlig effektiv ved fordøjelsen?

Lipaser fundet i spyt og maven er ikke særlig effektive ved fordøjelsen primært på grund af følgende årsager:

1. Spyt:

- pH-følsomhed:Spyttets pH er typisk omkring 6,8-7,4, hvilket er let basisk. Lipaser har generelt et optimalt pH-område for aktivitet, og de fleste spytlipaser er mest aktive ved en pH-værdi tættere på neutral eller svagt sur. Den alkaliske pH af spyt kan reducere den enzymatiske aktivitet af lipaser.

- Begrænset substrattilgængelighed:Spytlipase er til stede i lave koncentrationer og emulgerer ikke effektivt diætfedt. Fedtstoffer i kosten er ofte til stede i store kugler, og spytlipase kan ikke effektivt få adgang til og nedbryde disse fedtstoffer.

2. Mave:

- Lav pH:Maven har et meget surt miljø, med en pH-værdi fra 1 til 2. De fleste lipaser er ikke stabile eller aktive ved så lave pH-niveauer. De sure forhold i maven kan denaturere og inaktivere lipaser, hvilket forringer deres evne til at fordøje fedtstoffer.

- Tilstedeværelse af proteaser:Mavesækkens primære funktion er at sætte gang i proteinfordøjelsen. Maven udskiller proteolytiske enzymer som pepsin, der nedbryder proteiner. Lipaser kræver en neutral eller let sur pH for optimal aktivitet, men tilstedeværelsen af ​​disse proteaser og det sure miljø kan hindre lipaseaktivitet.

- Begrænset fedtemulgering:Maven producerer ikke galdesalte, som er essentielle for emulgering af kostfedt. Galdesalte hjælper med at sprede fedt i mindre dråber, hvilket øger det tilgængelige overfladeareal for lipaser at arbejde på. Uden ordentlig emulgering har lipaser svært ved at få adgang til og fordøje fedtstoffer.

Derfor spiller spyt- og mavelipaser en begrænset rolle i fedtfordøjelsen sammenlignet med bugspytkirtlens lipase, der udskilles i tyndtarmen. Pancreatisk lipase fungerer ved en mere passende pH og er hjulpet af galdesalte, hvilket muliggør effektiv fordøjelse og absorption af diætfedt.