Fordøjelsessystemet: Fra mund til anus — En rejse af næringsstof-udvinding

Fordøjelsessystemet er et koordineret rør og tilbehørs-organer, der transformerer mad til absorberbare næringsstoffer og eliminerer affald. Her er den trin-for-trin rejse:

1. Mund og tænder

Mekanisk nedbrydning starter: tænder tugter, øger overfladeareal. Spytt-amylase initierer kulhydrat-fordøjelse. Tungen former en bolus til svelgning.

2. Svelg (Øsofagus)

Et muskulært rør; peristaltiske bølger driver bolus til maven. Nederste øsofagus-sfinkter forhindrer refluks.

3. Mave

En J-formet reservoir. Mave-kirtler afskiller HCl (pH 1,5–3,5) og pepsinogen → pepsin til protein-denaturering og fordøjelse. Rystning blander mad til kym. Intrinsic-faktor muliggør B12-absorption senere.

4. Tyndtarmen (Primært absorptions-sted)

Duodenum, jejunum, ileum. Villi og microvilli forøger overfladeareal massivt (~250 m²).

• Pankreatiske enzymmer: Amylase (kulhydrater), lipase (fedt), proteaser (proteiner).
• Galle (lever/galleblære): Emulgerer fedt for lipase-virkning.
• Børste-grænse enzymmer: Disaccharidaser, peptidaser afslutter fordøjelsen.
• Næringsstoffer absorberet: monosaccharider, amino-syrer, fedtsyrer/monoglycerider, vitaminer, mineraler, vand.

5. Tyktarmen (Colon)

Absorberer vand, elektrolyter og vitaminer (K, biotin) produceret af tarm-mikrobiota. Fordøjer ufordøyede fibere → kort-kæde-fedtsyrer (butyrat), der nærer kolonocytter. Former og opbevarer afføring.

6. Rectum og anus

Rectum opbevarer afføring; indre (uafhængig) og ydre (vilkårlig) anale sfinktre koordinerer defækation via defækations-refleks.

Neurohormonell koordinering

Enterisk nervesystem ("anden hjerne"), vagale afferenter og hormoner (gastrin, CCK, secretin, GIP, motilin, ghrelin) regulerer sekretion, motilitet, blodstrøm og appetit.