Barretts øsofagus: Forståelse, diagnostik og behandling

Barretts øsofagus er en præcancerøs tilstand i den distale del af sløret, diagnosticeret ved mikroskopisk evaluering af en biopsi taget fra sløret via en teknik kaldet øsofagoskopi (gastroskopi). Ideelt bør prøverne evalueres efter en kur med syreundertrykkende terapi. Diagnosen Barretts øsofagus er vigtig, fordi den er forbundet med en øget risiko for slørecancer.

Risikofaktorer

• Barretts øsofagus er mere almindeligt hos mænd, personer på 40 år og derover samt dem med kronisk gastroøsofageal refluks (f.eks. halsbrænd, regurgitation eller svelvningsvanskeligheder). Da forhøjet Body Mass Index (BMI) er en potentiel bidragsyder til udviklingen af gastroøsofageal reflukssygdom, antages udviklingen af Barretts øsofagus at være forbundet med overvægt. Resultaterne af studier har dog været modstridende, og flere beviser er nødvendige for at bekræfte denne hypothesis.

Screening

• Ifølge American College of Gastroenterology-retningslinjer bør alvorligheden af Barretts øsofagus (dvs. graden af dysplasi) vurderes ved planlagte intervaller for at bestemme næste skridt i håndteringen. Hvis den indledende endoskopi ikke viser dysplasi, anbefales to endoskopier med biopsi inden for 1 år; hvis begge endoskopier viser samme resultat, skal endoskopi gentages hvert 3. år. Hvis lavgrads dysplasi findes ved den indledende endoskopi, bør dette bekræftes af en gastroenterologisk patolog, og endoskopi og biopsi skal gentages inden for 6 måneder. Hvis screening ikke viser progression til højgrads dysplasi, bør personen have en endoskopi årligt, indtil ingen dysplasi findes på 2 på hinanden følgende endoskopier. Ved personer med højgrads dysplasi ved den indledende endoskopi, bør fundet bekræftes af en gastroenterologisk patolog, og endoskopisk resektion bør overvejes for en bedre biopsiprøve, hvis der er slemhindeulighed. Endoskopi og biopsi skal gentages hvert 3. måned, og hvis højgrads dysplasi stadig er til stede, bør interventioner som endoskopisk ablation, resektion eller øsofagektomi udføres.

Endoskopisk ablation

• Ud over endoskopi bruges flere teknikker til at ablare det dysplastiske område med målet om at udrydde det abnorme væv. Radiofrekvensablation, fotodynamisk terapi, argon-plasma-koagulation og kryoterapi er alle potentielle teknikker. Alle patienter, der gennemgår ablation, skal have screening-biopsier jevnligt for at sikre, at området er helt ableret, og at ingen dysplasi ses på mindst 3 på hinanden følgende endoskopier.

Endoskopisk resektion

• Resektion ved hjælp af endoskopi bruges i stigende grad til at behandle personer med Barretts øsofagus. Under proceduren bruges submukøse saltvands- og epinefrininjektioner med eller uden suktion til at målrette det pågældende område. Det pågældende væv fjernes herefter. En ulempe ved denne teknik er, at der kan være restvæv med potentiale for at udvikle cancer. Det er utrolig vigtigt, at personer, der gennemgår resektion, har planlagte endoskopiske opfølgningsundersøgelser for at sikre, at alt pågældende væv er fjernet.

Øsofagektomi

• Øsofagektomi er en procedure, hvor sløret fjernes helt. Når sløret er fjernet, skaber kirurgen et nyt sløret af en del af maven. Denne procedure var engang standardbehandlingen for Barretts øsofagus. Dog vælger mange patienter resektion eller ablation i stedet for øsofagektomi på grund af de tilhørende komplikationer og dødelighedsrisiko.