Insulinresistens: Årsager, risici, symptomer, diagnose og omvendelsesstrategier

Insulinresistens (IR) er en metabolsk tilstand, hvor celler – primært muskel, fedt og lever – reagerer dårligt på insulin, hvilket kræver højere insulin-niveauer for at opretholde normal blodsukker. Det forudgår type 2-diabetes med år og er en kernekomponent i metabolsk syndrom.

Risikofaktorer

• Fedme, især visceral fedtopsamling
• Fysisk inaktivitet
• Genetik/familieanamnese for type 2-diabetes
• Aldring; etnicitet (sydasiatiske, hispaniske, sorte, indfødte populationer har højere risiko)
• PCOS, NAFLD, obstructiv søvnapnø
• Medicin: glukokortikoider, antipsykotika, proteasehæmmere

Kliniske tegn

• Acanthosis nigricans (fløjtet hyperpigmentering: nakke, axiller, lyske)
• Hudmærker
• Centralt fedme (livsomkreds >102 cm mænd, >88 cm kvinder)
• Hypertension, dyslipidæmi (høje triglycerider, lavt HDL)
• Nystende glukose 100–125 mg/dL eller HbA1c 5,7–6,4% (prædiabetes)

Diagnose

• HOMA-IR: (Nystende insulin × nystende glukose) / 405; >2,5 antyder IR
• Nystende insulin >12 μU/mL (afhængig af laboratorium)
• OGTT med insulin-niveauer (forskningsstandard)

Omvendelsesstrategier (Livsstil først)

1. Vægtstab: 5–10% kropsvægt → markant IR-forbedring.
2. Motion: 150+ min/uge aerob + 2×/uge styrke; forbedrer IR uafhængigt af vægtstab.
3. Kost: Lav-glykæmisk, højt fiber, middelhavskost/plant-baseret; begræns raffinerede kulhydrater, tilsat sukker, mættet fedt.
4. Søvn: 7–9 timer; behandle søvnapnø.
5. Farmakoterapi (hvis indikeret): Metformin, GLP-1 receptoragonister, thiazolidindioner, SGLT2-hæmmere.

Insulinresistens er omvendelig, især når den adresseres tidligt. Livsstilsændring er fundamentalt; medicin er adjuverende.