Diabetes insipidus vs. SIADH: Modsatte forstyrrelser af vandbalance

Diabetes insipidus (DI) og SIADH repræsenterer modsatte fejl i arginine vasopressin (AVP/ADH) regulering, der fører til dysreguleret vand-homeostase.

Diabetes Insipidus (ADH-mangel/modstand)

Patofysiologi

• Central DI – Påvirket AVP-syntese/sekretion (hypofyse/hypothalamus-skade: traume, kirurgi, tumorer, infiltrativ sygdom).
• Nefrogen DI – Nyrer-modstand mod AVP (genetisk, lithium, hyperkalcæmi, obstructiv uropati).

Kliniske træk

• Polyuri (>3–4 L/dag, op til 10–15 L)
• Polydipsi (kompensatorisk)
• Hypernatriemi (hvis tørst påvirket eller vand utilgængelig)
• Udtørring, hypotoni, neurologiske symptomer i svære tilfælde

Behandling

Desmopressin (syntetisk AVP) til central DI; thiazider, amilorid, lavt-salt kost til nefrogen DI.

SIADH (Uforklarlig ADH-overproduktion)

Årsager

• Ektopisk AVP-produktion (småcelle lungekræft, andre maligniteter)
• Lungelidelser (pneumoni, TB, mekanisk ventilation)
• CNS-lidelser (apopleksi, blødning, meningitis)
• Lægemidler (SSRI'er, carbamazepin, cyclofosfamid, opioider)
• Hormonelle (hypothyreose, cortisol-mangel)

Kliniske træk

• Hyponatriemi (fordyning) med lavt serum-osmolalitet
• Uforklarligt koncentreret urin (Uosm >100 mOsm/kg)
• Euvolemic (ingen ødem typisk)
• Neurologiske symptomer hvis akut/svær: forvirring, anfall, koma

Behandling

Væske-restriktion (første linje), løkkediuretika + salt, urea, vaptaner (tolvaptan, conivaptan) til refraktære tilfælde. Behandl underliggende årsag.

Nøgle-forskel

Egenskab	Diabetes Insipidus	SIADH
AVP-aktivitet	Lav/Fraværende	Høj/Uforklarlig
Serum Na⁺	Høj/Normal	Lav
Urin-osmolalitet	Lav	Høj
Volumen-status	Udtørt	Euvolemic

Præcis differentiering vejleder livsreddende terapi.