Frakturheling: Hvordan kallus ombygger og overskydende ben forsvinder

Efter fraktur dannes en kallus (vævet ben + brusk), der stabiliserer fragmenter. Over måneder ombygger den til originalt lamellært ben.

Ombygningsfaser

1. Inflammatorisk (Dage 1–7): Hematom, cytokiner, MSC-rekruttering.
2. Blød kallus (Dage 7–21): Fibrobrusk, vævet ben.
3. Hård kallus (Uger 3–8): Vævet ben mineraliseret; brobygning synlig på røntgen.
4. Ombygning (Måneder–År): Vævet → lamellært ben; overskud resorberes.

Mekanismer til fjernelse af overskydende ben

• BMU (Basic Multicellular Unit) Ombygning: Osteoklaster resorberer tunnel → osteoblaster lægger lamellært ben (Haverske systemer).
• Målrettet resorbsjon: Mekaniske spændings-sensorer (osteocytter) styrer resorbsjon hvor stress er lavt (overskydende kallus) og dannelse hvor stress er højt.
• Modellering vs. Ombygning: Modellering ændrer benform (vækst); ombygning fornyer eksisterende ben. Begge aktive ved frakturheling.
• Mekanisk belastning: Vægtbæring stimulerer osteocytter → Wnt/β-catenin → ben-dannelse på drag-siden, resorbsjon på tryk-siden → genopretter anatomi.

Klinisk korrelat

• Tidlig vægtbæring (pr. kirurg) accelererer ombygning.
• Non-union: mislykket brobygning; risikofaktorer: rygestøv, NSAID'er, diabetes, dårlig fixation.
• Mal-union: helbredt i forkert position; kan kræve osteotomi.