Hjernedød: Definition, kardiovaskulær vedvarende aktivitet og prognose

Hjernedød er den irreversible ophør af alle kliniske og elektriske funktioner i hele hjernen, herunder hjernestammen. Det er juridisk død i næsten alle jurisdiktioner.

Diagnostiske kriterier (typiske)

• Kendt irreversible årsag (massiv apopleksi, anoxisk skade, trauma).
• Udelukning af forvirrende faktorer: hypotermi (<32°C), sedativa/paralytika, metaboliske forstyrrelser (Na⁺, glukose, thyroidea), chok.
• Klinisk undersøgelse: Coma, fraværte hjernestamme-reflekser (pupillær, corneaal, okulocephalic, okulovestibulær, gag, hoste), apnø-test (PaCO₂ ≥60 mmHg, ingen respiratorisk indsats).
• Bekræftelsesundersøgelser (hvis undersøgelse er ufuldstændig): EEG (elektrocerebral stilhed), cerebrale blodstrøm (TCD, CTA, SPECT) viser ingen intrakraniell perfusion.

Kardiovaskulær funktion efter hjernedød

• Hjertet har indvendige rytmegivere (SA/AV-knuder) og kan slå uafhængigt af hjernen.
• Med mekanisk ventilation og vasopressor-støtte kan hjerteslag vedvare i timer til dage.
• Dette er ikke genopstandelse – det er somatisk vedligeholdelse på kunstig support.

Prognose & etik

• Nul genopstandelse: Ingen dokumenteret tilfælde af neurologisk genopstandelse efter formel hjernedødsfestkendelse.
• Kommunikation med pårørende: Klart, medfølende, gentaget forklaring på, at patienten er død; ventilatoren opretholder organer, ikke liv.

Hjernedød ≠ vegetativ tilstand ≠ coma. Det er en endelig, irreversible neurologisk sluttilstand.