Nervenette og stigningelignende nervesystemer hos simple rygradsløse dyr

Simple rygradsløse dyr (nesdyr, ribbemaneter, fladorme) besidder decentraliserede nervesystemer, der skiller sig ud fra de centraliserede hjerner hos rygradsdyr.

Nervenet (Plexus)

• Diffust netværk af neuroner udbredt i kropsvæggen (epidermis/gastrodermis).
• Ingen central hjerne, ganglioner eller longitudinale snorer.
• Tovejssignaludbredelse; ingen egentlig sensorisk-interneuron-motor polaritet.
• Koordinerer simple adfærdsmonstre: fødeindtag, kontraktion, lokale trækketilbage-reflekser.
• Eksempler: Hydra, maneter, søanemoner, koraller.

Stigningelignende nervesystem (Orthonectida, nogle fladorme)

• Parrede longitudinale nervestrenge forbundet af tværgående kommissurer (træer).
• Forre cerebrale ganglion (»hjerne«) integrerer sensorisk input.
• Mere organiseret end nervenet; tillader rettet locomotion og cephalisering.
• Planarier: bilateralsymmetri, øjenpletter, kemoreceptorer → centraliseret forre ganglion.

Sammenligning

Egenskab	Nervenet	Stigningelignende
Organisation	Diffust plexus	Longitudinale snorer + kommissurer
Centralisering	Ingen	Forre ganglion (hjerne-lignende)
Signalretning	Tovejds, diffust	Rettet, processeret
Kompleksitet	Lav	Moderat

Disse systemer repræsenterer evolutionære trin mod de centraliserede, cephaliserede nervesystemer hos højere dyr.