Thromboplastin (Vævs-faktor): Oprindelse, funktion og klinisk betydning

Thromboplastin (vævsfaktor, TF, Faktor III) er en transmembran-glykoprotein, der initierer den ekstrinse koagulationsbane. Kritisk er det ikke frigivet af trombocyter.

Oprindelse

  • Konstitutivt eksprimeret på subendotheliale celler (fibroblaster, glatte muskelceller), perivaskulære celler, og nogle epitelceller.
  • Inducerbart på monocytter og endotelceller (af cytokiner, endotoksin).
  • Ikke på trombocyter – trombocyter leverer fosfolipid-overflade (PF3) til tenase/protrombinase-komplekser men mangler TF.

Mekanisme

  1. Vaskulær skade eksponerer subendotelial TF.
  2. TF binder Faktor VII/VIIa → TF-VIIa-kompleks.
  3. Kompleks aktiverer Faktor X → Xa og Faktor IX → IXa.
  4. Xa + Va + fosfolipid + Ca²⁺ = protrombinase-kompleks → trombin-eksplosion → fibrin-koagel.

Klinisk relevans

  • Traume, forbrændinger, kirurgi: Massiv TF-frigivelse → koagulopati, DIC-risiko.
  • Sepsis: Endotoksin inducerer monocyt TF → dissemineret koagulation.
  • Kræft: Tumor-celler eksprimerer TF → hyperkoagulabilitet (Trousseaus syndrom).
  • Diagnostik: TF-aktivitets-assays; rekombinant TF brugt i PT/INR-reagenser.

TF er den fysiologiske udløser af koagulation; trombocyter forstærker og lokaliserer svaret.

Blodsygdomme