Blodplasma: Sammensætning, funktioner og klinisk betydning

Plasma er den strågule væske-matrix i blod, der udgør ca. 55 % af total blodvolumen. Det er det medium hvor i cellulære elementer – røde celler, hvide celler, og trombocyter – er suspenderet, og det tjener som kroppens primære transport-hovedbane.

Sammensætning

Komponent	% af plasma	Vigtige funktioner
Vand	~90–92 %	Løsemiddel, temperatur-regulation, volumene-vedligeholdelse
Proteiner (6–8 g/dL)	~7–8 %	Onkotisk tryk, transport, immunitet, koagulation
Elektrolytter	~1 %	Osmotisk balance, nerve/muskel-funktion
Næringsstoffer/Affald	~1 %	Glukose, aminostyrer, lipider, urea, kreatinin
Hormoner	Spor	Endokrin signalering
Gasser	Spor	O₂, CO₂, N₂ opløst

Majore plasma-proteiner

• Albumin (55–60 %): Vedligeholder kolloid-osmotisk tryk; transporterer fedtsyrer, hormoner, lægemidler, bilirubin.
• Globuliner (35–38 %): Alfa/beta (transport: transferrin, ceruloplasmin); gamma (immunoglobuliner/antistoffer).
• Fibrinogen (4–7 %): Konverteres til fibrin af trombin; essentielt for koagul-dannelse.

Kliniske applikationer

• Plasma-transfusion: Indikeret ved massiv blødning med koagulopati, TTP, warfarin-reversering (med vitamin K), leversvigt.
• Diagnostisk test: Plasma (vs. serum) bruges til glukose, elektrolytter, koagulations-studier (PT/INR, aPTT), lactat, og mange lægemiddel-niveauer.
• Plasmaferese: Terapeutisk fjernelse af patogene antistoffer (myasthenia gravis, Guillain-Barré, ANCA-vaskulitis).
• Fraktionerings-produkter: Albumin, IVIG, koagulations-faktor-koncentrater udvundet fra pooled plasma.

Plasma vs. Serum

Plasma = blod + antikoagulant (ingen koagulation). Indeholder fibrinogen.
Serum = blod tilladt at koagulere, derefter centrifugeret. Ingen fibrinogen; lavere protein-koncentration.

At forstå plasmas sammensætning og dynamik er fundamental for transfusions-medicin, intensiv-pleje, og diagnostik af hematologiske, hepatiske, renale, og inflammatoriske forstyrrelser.