Hvordan venøse klaffer sikrer énvejs blodstrøm: Struktur, mekanisme og klinisk betydning

Struktur

Venøse klaffer er bicuspidale (to-flabede) folder af endotel med et bindvævskerne, forankret til venévæggen. De er orienteret til at åbne mod hjertet.

Mekanisme

1. Antegrad strøm: Blod trykker flaber åbent mod venévæggen; lav modstand fremadstrøm.
2. Retrograd strømsforsøg: Tilbagestrøm fanger flaberne → koaptation → tætning forhindrer reflux.
3. Muskelpumpe-synergi: Vådkompression af dybe vener → blod propulseres opad; klaffer forhindrer reflux under muskelafslapning.
4. Respiratorisk pumpe: Indånding → faldende intrathorakalt tryk → øget venøs retur; klaffer forhindrer caudal bagstrøm.

Klinisk betydning

• Kronisk venøs insufficiens (CVI): Klaffeinkompetence → reflux → venøs hypertension → ødem, varicer, hudforandringer (lipodermatosklerose), ulcus.
• DVT-risiko: Stase fra klaffesvigt kombineret med hyperkoagulabilitet øger trombose-risiko.
• Lungevener: Har også klaffer (variabel) forhindrende bagstrøm til lunger under atrialt systole.

Diagnostik af klaffedysfunktion

• Duplex ultralyd: reflux >0,5–1,0 sek (overfladiske), >1,0 sek (dybe) definerer inkompetence.
• Luftpletysmografi, venografi (sjældent brugt).

Behandling

• Kompressionsterapi (førstevalg)
• Ablation: termisk (radiofrekvens, laser) eller ikke-termisk (lim, MOCA)
• Skleroterapi
• Kirurgisk stripping (historisk)