Tularemia (Rabbit Feber): Symptomer, Overførsel & Forebyggelse

Tularemia (kaninfeber) er en zoonotisk bakteriel sygdom forårsaget af Francisella tularensis. Den har flere overførselsveje og kliniske former, hvilket gør den til en stor efterligner.

Overførselsveje

• Direkte kontakt: Håndtering af inficerede kaniner, gnagere, harer (skindning, obduktion).
• Gledevektorer: Flåtbid (hundeflåt, skovflåt, enestjernet flåt), hjortefluebid.
• Indånding: Aerosoliserede sporer (havearbejde, landbrug, labarbejde).
• Indtagelse: Forurenet vand, underkogt vildtkød.

Kliniske Former

• Ulcero-glandulær: Hudulcus + regional lymfeknudeopsvulmning (mest almindelig).
• Okulo-glandulær: Konjunktivitet + preaurikulær lymfeknudeopsvulmning.
• Orofaryngeal: Mandelbetændelse, faryngitis, ulcus.
• Tyfoidal: Sepsis, hepatosplenomegali, pneumoni — ingen lokaliserende tegn.
• Pneumonisk: Primær eller hæmatogæn lunginvolvering.

Symptomer

Feber, rystelser, myalgi, hovedpine, træthed, ulcus, lymfeknudeopsvulmning, pneumoni.

Behandling

Førstevalg: Streptomycin eller gentamicin (aminoglykosider).
Alternativer: Doxycyklin, ciprofloxacin.
Varighed: 10–14 dage. Tidlig behandling forhindrer komplikationer.

Forebyggelse

• Undgå håndtering af syge/døde vildtdyr; bær handsker hvis nødvendigt.
• Insektmiddel (DEET, permethrin på tøj).
• Gør vildtkød igennem (71°C / 160°F).
• Sikker vand; lab-biosikkerhedsprotokoller.

Konklusion

Tularemia er sjælden men alvorlig. Jægere, havearbejdere og lab-arbejdere har højst risiko. Hurtig diagnose og aminoglykosid-terapi er kurativ.