Svineinfluensa vs. Spansk influensa: Vigtige forskelle mellem to H1N1-pandemier

Egenskab	2009 Svineinfluensa (H1N1pdm09)	1918 Spansk influensa (H1N1)
Virus-oprindelse	Triple reassortant: svin, menneske, fugl gen-segmenter	Fugllignende H1N1; sandsynligvis direkte zoonose med tilpasning
Pandemi-periode	2009–2010 (1 stor bølge, forår/efterår)	1918–1920 (3 bølger: forår mild, efterår dødelig, vinter moderat)
Globale dødsfald (est.)	150.000–575.000 (CDC)	50–100 millioner (3–5% af verdensbefolkningen)
Case Fatality Rate	<0,1%	2–3% (op til >10% hos unge voksne, nogle øer)
Mest rammede alder	Børn, unge voksne, gravide kvinder	Unge voksne 20–40 (W-formet dødelighedskurve)
Medicinske modmidler	Antivirala (oseltamivir), vaccin (måneder senere), ICU-support, antibiotika til sekundær lungebetændelse	Ingen (ingen antivirala, ingen vaccin, begrænset supportive pleje, ingen antibiotika)
Samfundsmæssig påvirkning	Skolelukninger, rejse-screening, moderat økonomisk forstyrrelse	Massedød, økonomisk sammenbrud, krigscensur, forældreløs generation
Immunitet-arv	pdm09 blev sæsonal H1N1; delvis krydsimmunitet hos ældre fra præ-1957 H1N1 eksponering	Ingen forudgående immunitet; "jomfru-jord" pandemi

Begge var H1N1 influensa A-virusser, men forskede voldsomt i virulens, populationsimmunitet, medicinsk kontekst og samfundsmæssig forstyrrelse. 1918-pandemien forbliver benchmark for pandemi-alvorlighed.