Autismespektrumforstyrrelse: Neuroudviklingsmæssig oprindelse vs. opnåede kommunikationsforandringer

ASD er neuroudviklingsmæssig

Autismespektrumforstyrrelse (ASD) opstår i tidlig hjerneudvikling. Kerneegenskaber (sociale kommunikationsvanskeligheder, begrænsede/gentagende adfærdsmonstre) dukker op i tidlig barndom (typisk <3 år) og varer livslangt. Den er ikke opnået i voksenalderen.

Tilstande, der efterligner ASD-lignende forandringer i voksenalderen

Tilstand	Mekanisme	Vigtigste skelnen
Opnået hjerneskade (TBI, apopleksi)	Fokal skade på social kognition/sprognetværk	Pludselig debut, fokale neurologiske tegn, billeddiagnostik korrelerer
Neurodegenerativ (FTD, Alzheimer)	Progressiv netværksdegeneration	Alder >50, progressiv forløb, andre kognitive deficitter
Psykiatrisk (skizofreni, OCD, social angst)	Symptomoverlæg (tiltrækning, ritualer)	Positive symptomer, indsigt, debutmønster, behandlingssvar
Katatoni	Motorisk/adfærdsmæssig dysregulering	Akut/subakut, responsiv over for lorazepam/ECT
Funktionel neurologisk lidelse	Netværksdysfunktion uden strukturel skade	Inkonsekvens, suggestibilitet, positive tegn

Diagnostisk tilgang

• Omfattende anamnese (udvikling, medicinsk, psykiatrisk)
• Bysideoplysninger (forældre, partnere)
• Standardiserede værktøjer (ADOS-2, ADI-R, RAADS-R)
• Udeluk efterlignere (MRI, EEG, prøver efter behov)

Kernebudskab

Nyopståede "autistiske træk" i voksenalderen = evaluer for opnået neurologisk/psykiatrisk tilstand, ikke sen-debut ASD. Præcis diagnostik retter effektiv behandling.