Anafyaktisk chok vs. alvorligt astmaanfald: Vigtige forskelle & fælles nødsituationstrin

Både anafylaksi og alvorlig astma-eksacerbation er livstruende luftvejsnødsituationer, men de opstår fra forskellige mekanismer og kræver forskellige førstevalgsbehandlinger. At genkende forskellen kan redde et liv.

Egenskab	Anafyaksi	Alvorlig astma
Udløser	Allergen (mad, insektgift, medicin)	Udløsere: allergen, kold luft, motion, infektion, irritanter
Mekanisme	Mastcelle-degranulering → systemisk mediator-frigivelse (histamin, tryptase, osv.)	Luftvejsbetændelse, bronkospasme, slimpropper
Indsættelse	Minutter efter eksponering	Minutter til timer
Systemiske tegn	Bylder, angioødem, hypotoni, GI-symptomer (kvalme, opkastning, diaré)	Primært respiratorisk (visken, dyspné, hoste)
Førstevalgs-medicin	Adrenalin IM (anterolateral lår)	SABA (salbutamol) + systemiske kortikosteroider

Fælles nødsituationspleje (begge)

• Ring 112 straks.
• Giv adrenalin IM hvis anafylaksi mistes – det er sikkert, selvom diagnosen egentlig er astma, og det kan være livsreddende i begge tilstande.
• Giv ilt.
• Etabler IV-adgang til væske (især ved anafylaksi med hypotoni).
• Kontinuerlig overvågning (pulsoksymetri, kardiak).
• Vær opmærksom på bifasisk anafylaksi: en anden bølge af symptomer kan opstå timer senere; observation er essentiel.

I tvivl, behandle for anafylaksi først. Adrenalin er det eneste middel, der adresserer den systemiske kaskade ved anafylaksi, og det giver også bronkodilatation. At udskyde adrenalin ved anafylaksi øger mortalitet. Ved astma er bronkodilatatorer og steroider hovedstøtten – men hvis der er en chance for anafylaksi, kommer adrenalin først.