Skelnen mellem allergier, forkølelse, influensa, bihulebetændelse og astma

Allergiske symptomer overlapper betydeligt med infektions- og inflammatoriske tilstande. Præcis skelnen vejleder passende behandling og undgår unødvendige antibiotika.

Allergisk rinitas vs. almindelig forkølelse

Egenskab	Allergisk rinitas	Almindelig forkølelse
Debut	Umittelbar efter eksponering	Gradvis (1–3 dage post-eksponering)
Varighed	Uger til måneder (mens eksponeret)	7–10 dage
Næseafskylning	Klar, våd	Tyk, gul/grøn
Nysen	Udtalt, paroxysmalt	Glejlig
Kløe (næse/øjne/hals)	Udtalt	Sjælden
Feber	Fraværende	Almindelig (især børn)
Sæson/udløser-mønster	Ja (pollen, støv, husdyr)	Intet specifikt mønster

Allergisk rinitas vs. bihulebetændelse

• Bihulebetændelse: ansigtssmerter/tryk, purulent afskylning, nedsat lugteevne, tandsmerter, feber (akut bakteriel). Ofte følger viralt URI.
• Allergi: kløe, klar afskylning, nysen, sæsonmæssig. Kan *prædisponere* for bihulebetændelse ved at blære bihuleåbninger.
• Kronisk bihulebetændelse (>12 uger): ofte blandet allergisk + inflammatorisk; CT viser slimhindetyndelse, polyper.

Allergi vs. influensa

• Influensa: brudbringe høj feber, myalgi, hovedpine, alvorlig træthed, tør hoste, systemisk prostration.
• Allergi: ingen feber, ingen myalgi, udtalt kløe/nysen, kronisk/gentagen.

Allergisk astma vs. ikke-allergisk astma

• Allergisk: debut ofte barndom; udløst af allergener; +allergisk rinitas/eksem; forhøjet IgE/eosinofiler; responderer på ICS + allergenundgåelse/immunterapi.
• Ikke-allergisk: debut ofte voksen; udløst af motion, kold luft, irritanter, stress, infektioner; ofte neutrofil; kan kræve forskellige biologika (anti-IL5/TSLP vs anti-IgE/IL4R).

Madallergi vs. madsintoleranse

Egenskab	IgE-medieret madallergi	Madsintoleranse (fx laktose)
Mekanisme	Immun (IgE)	Enzymatisk/farmakologisk/toksisk
Debut	Minutter til 2 timer	30 min – flere timer
Symptomer	Bylder, angioødem, anafylaksi, GI, respiratorisk	Blæst, gas, diaré, kramper
Dose-grænse	Meget lav (spor)	Dose-afhængig
Test	Hudprick, sIgE, oral provocation	Hydrogen-åndetest, elimineringsdiæt
Anafylaksirisiko	Ja	Nej

Diagnostisk tilgang

• Detaljeret anamnese: tidspunkt, udløsere, mønster, respons på antihistaminer.
• Klinisk undersøgelse: næseslimhinde (bleg/ødematøs = allergi; rød = infektion), konjunktival cobblestoning.
• Allergitest (hudprick/sIgE) for specifik IgE-sensibilisering.
• Billeddiagnostik (CT bihuler) hvis bihulebetændelse mistænkes.
• Spirometri + bronkodilatator-respons hvis astma mistænkes.

Overlap er almindelig (fx allergisk rinitas + viralt URI). Behandl hver komponent. Ved usikkerhed afslører empirisk antihistamin/INS-prøve det allergiske bidrag.